Folkeskolebesparelserne falder da også perfekt i tråd med regeringens økonomiaftale med kommunerne, hvori man de seneste to år konkret har aftalt, at udgiften per folkeskoleelev skal falde. Men undervisningsminister Ulla Tørnæs har tidligere sagt, at hun mente, man skulle tage Danmarks Lærerforenings spareforudsigelser med et gran salt, og hun afviser også analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som siger, at regeringen samlet set har sparet 1,4 milliarder kroner på uddannelsesområdet:

"Det er heller ikke min fornemmelse, at den enkelte elev i folkeskolen eller andre steder oplever en forringelse af uddannelserne. Tværtimod. I folkeskolen har vi indført nogle meget synlige forbedringer, blandt andet en folkeskolereform, og vi er i fuld gang med en stor investering i ny teknologi og flere computere", siger Ulla Tørnæs til Ugebrevet A4.

Men også KL's tal over skolebudgetterne viser fald. Driftsudgiften per elev faldt med 1,0 procent fra budget 2002 til 2003, selvom de samlede udgifter til folkeskolen steg. Antallet af folkeskoleelever er nemlig stigende, og samtidig overtager kommunerne år for år en stadig større pensionsforpligtelse, efterhånden som en voksende del af lærerne bliver overenskomstansatte. Det betyder stigende udgifter, men ikke flere penge af drive skole for.

Ugebrevet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskriver Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft kalder besparelserne "en knyttet næve i et blåt øje i forhold til Danmarks behov for at tilbyde kvalitetsuddannelser til alle".