Ny lønform for skolelederne

Lønfremgang for store grupper

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne gang er det for lederes vedkommende den nye lønform, der dominerer forliget. Det lykkedes at blive enige om overgang til ny lønform for ledere per 1. april 1998. Det indebærer, at lederne overgår til et grundlønssystem suppleret med lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, samt at lønniveauet sikres gennem en rammeaftales gennemsnitsløngaranti.

Vi vidste ret hurtigt i forhandlingsforløbet, at decentral løn ikke blev afskaffet. Det er godt, at vi kun skal finansiere den med 0,2 procent.

Omklassificering og udbygning af tillæg til lærere med flere på begyndelses- og slutløn er pæne og øger pensionen for fremtidige pensionister.

Forligets ændringer af prøveaftalen er positive, fordi der er tale om forbedringer, der oven i købet ikke medfører administrative nyskabelser.

Det er aftalt, at der på skoler med et antal lærere, svarende til mindst ni fuldtidsstillinger, skal normeres en viceskoleinspektør, hvilket vil give cirka 470 nye viceskoleinspektørstillinger. Flot!

De samme mindst ni fuldtids lærerstillinger er ligeledes grænse for grundlønnen, trin 47, for skoleinspektører. For alle andre ledelsesstillinger er grundlønnen trin 43. Ledernes arbejdstid er beskrevet i en ny lederaftale, der kommer til at gælde alle ledere. Der er heri lagt loft for lederes tid til andre opgaver end ledelsesopgaver såvel til den enkelte skoles ledelsesteam som til den enkelte leder. Herudover præciseres det, at der skal være sammenhæng mellem kravene og den tid og hjælp, der stilles til ledelsens rådighed.

I forbindelse med omklassificeringer per 1.10.1997 eller ved overgangen til ny lønform og lederaftale per 1.4.1998 udløses der pæne lønforhøjelser til ledergrupperne.

Der bør stemmes ja til dette fremadrettede resultat.

Powered by Labrador CMS