Der er bred enighed blandt de politiske partier om, at it-hjælpemidler skal følge ordblinde elever igennem livets faser.

Politikere ser positivt på at lade it-hjælpemiddel følge ordblinde gennem livets faser

Foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde varmer op til folketingsvalget med to spørgsmål om ordblinde til samtlige partier. De fleste lover at arbejde for, at ordblinde kan tage deres it-hjælpemiddel med, når de skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller skal i job.

Publiceret Senest opdateret

Vestsjællands aktive ordblinde

Vestsjællands Aktive Ordblinde, VAOB, arbejder for at oplyse omdysleksi og dens konsekvenser for ordblinde, deres pårørende ogsamfundet i forbindelse med skolegang, uddannelse, arbejdsmarkedetog fritid.

Foreningen yder rådgivning om dysleksi og laver aktiviteter forordblinde, pårørende og andre med interesse for området. Derudovermedvirker foreningen til at udvikle, påvirke og producere produkterog ydelser, der afhjælper dysleksi. Foreningens vision er atdysleksi ikke skal være en hindring.

Foreningens aktiviteter og virke finder fortrinsvis sted iHolbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og SorøKommuner.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skiftet mellem livets faser oplever ordblinde, at de skal aflevere det it-hjælpemiddel, de er så afhængige af - og som er individuelt tilpasset - tilbage, når de skifter skoleform, og at de derefter skal søge om et nyt. Derfor kan ordblinde komme ud for både at skulle skifte hjælpemiddel flere gange og at stå helt uden hjælpemiddel.

Ordblinde må fortsat vente på it-rygsække efter folkeskolen

Det er baggrunden for, at Vestsjællands Aktive Ordblinde op til det forestående folketingsvalg har spurgt partierne, om de vil arbejde for at sikre, at it-hjælpemidlet følger den ordblinde ved skift mellem skoleformer, ledighed og beskæftigelse, herunder skiftende arbejdspladser.

It-hjælpemidlet skal følge eleven

Det vil flere af partierne gerne se på.

"Vi ønsker at sætter mennesker først. Det gør man ikke, når ordblinde er tvunget til at skifte hjælpemidler, hver gang deres situation ændres", svarer børne- og undervisningsordfører Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti

Det skal være en rettighed, som sikrer sammenhæng i børn og unges uddannelsesforløb, mener SF.

"Alle kommuner bør have handleplaner for, hvilke tilbud ordblinde børn skal have, så de får den rigtige hjælp i tide", siger Ole Hvas Kristiansen, der er rådgiver for Annette Vilhelmsen, formand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Også børne- og undervisningsordfører fra Liberal Alliance, Merete Riisager, svarer kortfattet.

"Resurser, der er blevet tildelt den enkelte elev med særlige behov, skal følge eleven, uanset om eleven går på en folkeskole eller en fri- og privatskole".

Udgiften til hjælpemidler må aldrig blive en kastebold

Også Kristendemokraterne finder det uhensigtsmæssigt, at it-rygsækken ikke er et personligt hjælpemiddel.

"Udgiften til disse hjælpemidler må aldrig blive til en kastebold mellem forskellige institutioner og offentlige myndigheder. Vi har ikke viden nok til at kunne udtale os om konkrete løsninger, men vi bakker op om, at it-hjælpemidlet skal følge den ordblinde", pointerer landsformand Stig Grenov.

Specialkonsulent: Pc-tablet et godt alternativ til en traditionel it-rygsæk

Det lyder fornuftigt, at hjælpemidlet følger den ordblinde, mener handicapordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

"Jeg synes, at man som kommune skal anvende tro- og loveerklæringer i processen, så man slipper for at søge igen".

Enhedslisten og Venstre bakker også op

Også Enhedslisten mener, at hjælpemidler bør være personlige.

"I finansloven for 2012 sikrede Enhedslisten en ekstra pulje på 25 millioner kroner til ordblinde, som blandt gik til at tilbyde flere ordblinde hjælp, undervisning og tekniske hjælpemidler. Vi forhandler netop i disse uger en forlængelse af denne aktivitet", lyder det fra Rosa Lund, medlem af børne- og undervisningsudvalget, og uddannelses- og arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

It-støtte til ordblinde tager ikke fat i kerneproblemerne

Venstre er tilhængere af, at pengene følger eleven.

"Derfor vil vi kigge på det, hvis det rent praktisk kan lade sig gøre, og det ikke er forbundet med for store udgifter sammenlignet med at få nye it-hjælpemidler ved et skifte", lover partiets folkeskoleordfører Louise Schack Elholm.

Der gøres allerede meget for ordblinde

Socialdemokraterne arbejder allerede for, at overgangen mellem for eksempel folkeskole og ungdomsuddannelse bliver så let som mulig, pointerer børne- og undervisningsordfører Annette Lind. Blandt andet har Ungdommens Uddannelsesvejledning til opgave at identificere eventuelle støttebehov og få de unge testet, hvis der i samtalen med den unge opstår mistanke om ordblindhed.

Forsøg med it-rygsæk til ordblinde i udskolingen

Annette Lind peger også på et forsøg i fire kommuner, hvor alle elever i 9. og 10. klasse er blevet testet. De, der er konstateret ordblinde, har derefter fået tilbudt en it-rygsæk, som de kan tage med til ungdomsuddannelsen.

"Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse for denne gruppe evalueres til efteråret", fortæller Annette Lind og peger også på, at der er oprettet et beredskab med it-rygsække på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Ungdomsuddannelser får beredskab på 400 it-rygsække

"Det skal være med til at bringe ventetiden på hjælpemidlet ned. Og så er der sat gang i en analyse i forhold til omfanget af unge i produktionsskoleforløb, der får tildelt en it-rygsæk".

Ny ordblindetest vil sikre eleverne bedre hjælp

Vestsjællands Aktive Ordblinde har også spurgt, hvad partierne vil gøre for at få inklusion i folkeskolen til at virke for alle ordblinde.

Her svarer Annette Lind, at den nye ordblindetest giver skolerne et godt redskab til at identificere ordblinde elever med så de kan få hurtigere og bedre hjælp end hidtil.

Den nye ordblindetest offentliggøres i dag

"Vi arbejder for at lærerne bliver dygtigere til at se ordblindhed tidligt, så børnene får mulighed for at indgå i fællesskabet og gennemføre en uddannelse på lige fod med andre elever", uddyber Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører.

Liberal Alliance vil udvikle fjernkursus til lærere

Venstre mener, det er afgørende at stille de nødvendige redskaber til rådighed for de ordblinde elever og sikre, at lærerne er klædt på til at tage hånd om udfordringen.

Enhedslisten peger på, at lærere skal uddannes til at være opmærksomme på ordblinde elever, fra de begynder i skole, og at skolerne skal lave en handleplan for undervisningen i samarbejde med lærer, forældre og elev.

Liberal Alliance vil have et fjernkursus til lærere i håndtering af ordblindhed og undervisning af ordblinde og vil sørge for, at de bedste metoder bliver udbredt til alle skoler. Daniel Rugholm fra Konservative er enig.

"Det er vigtigt, at vi får delt de gode og dårlige erfaringer, så vi løbende kan få bedre resultater", svarer han.

Nogle elever har brug for specialtilbud

Kristendemokraterne anerkender, at det sociale fællesskab med andre børn og unge har stor betydning for ordblinde elever. Men den faglige og sociale vægtning skal foretages ud fra hver enkelt elevs formåen og befindende.

"Vi vil arbejde for, at der fortsat er centrale institutioner med fokus på specielle læringsmæssige udfordringer. Vi skal turde samle kompetencerne og indsamlingen af viden om handicap i stedet for at kræve, at alle lærere i samtlige skoler skal være specialister på samtlige områder" svarer Stig Grenov.

Enhedslisten og SF er enig i, at nogle elever har brug for et specialtilbud.

"Vi skal sikre, at alle kommuner har de rigtige specialtilbud. De behøver ikke at ligge på en specialskole, men de skal være stabile og målrettede med flere særlektioner om ugen, indtil det enkelte barn har klækket læsekoden", svarer Ole Hvas Kristiansen fra SF.

Aktive Ordblinde efterlyser krav om individuelle handleplaner

Den nye ordblindetest er et kæmpe skridt i den rigtige retning, mener Vestsjællands Aktive Ordblinde, men foreningen oplever, at det tager meget lang tid, før der sker noget, efter at eleven er diagnosticeret.

Antorini: Oplagt at følge anvendelsen af ordblindetesten

"Samtidig er tilbuddene ofte meget sparsomme og tidsbegrænsede. Vi håber, at der bliver stillet krav om, at der udarbejdes en individuel handleplan, når eleven er diagnosticeret. Vi kunne også godt tænke os, at det blev muligt for forældre at få en uvildig instans til at vurderer, om inklusionstilbuddet til deres barn er tilstrækkeligt" lyder foreningens kommentar til politikernes svar.

Radikale Venstre og Alternativet har (endnu) ikke besvaret spørgsmålene fra Vestsjællands Aktive Ordblinde. Se de øvrige partiers fulde svar via linket til højre.

Powered by Labrador CMS