Der er alt for mange negative oplevelser ved inklusionen i Aalborg Kommune, siger kredsformand Dorthe Kamp.

Aalborg: Politikere vil gøre noget ved inklusionsproblem

En undersøgelse blandt 720 lærere i Aalborg viser, at inklusionen stadig påvirker lærernes arbejdsmiljø negativt. Nu er kommunens skolepolitikere opmærksomme på problemet og vil nu sammen med Aalborg Lærerforening gøre noget ved det.

Publiceret

Aalborg Lærerforeningsinklusionsundersøgelse 2015 viser: 

  • De fleste lærere har inkluderede elever i de klasser deunderviser i (opgjort som hhv. 92 % (2013: 88 %) hvis der spørgesom der er elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssigevanskeligheder og 60 % (2013: 60 %), hvis der spørges til om der erelever, der tidligere ville have været i specialtilbud).
  • 22 % (2013: 25 %) af lærerne oplever, at de ingen støtte fårtil at løse inklusionsopgaven.
  • 64 % (2013: 58 %) af lærerne angiver, at de manglerkompetenceudvikling, og 66 % (2013: 73 %) angiver at de ikke eruddannelsesmæssigt rustet til at håndtere opgaven.
  • 65 % (2013: 69 %) af lærerne oplyser at de inkluderede eleverhar negativ eller meget negativ betydning for klassens trivsel ogfaglige udbytte.
  • 72 % (2013: 77 %) af lærerne oplyser at det har negativ ellermeget negativ betydning for deres arbejdsmiljø.

Kilde: Aalborg Lærerforening

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så sent som torsdag i sidste uge mødtes lærerkredsen, der står bag undersøgelsen, med skoleudvalget for at tale om undersøgelsens resultater. Det er lykkedes at vække politikernes opmærksomhed, fortæller formand for Aalborg Lærerforening Dorthe Kamp, men der er endnu ikke en kommunal handleplan for, hvordan inklusionsopgaven kan gøres anderledes.

Selv har Dorthe Kamp et bud på, hvor man kan starte med at ændre forholdene.

"Som det er nu, følger pengene kun børnene ud til skolerne, men ikke ind i klasselokalerne. Og så er det også relevant for os at kigge nærmere på, om vi har grebet inklusionsindsatsen forkert an. Det er dog svært at komme med en fælles løsning lige nu, for skolerne er meget forskellige", siger kredsformanden.

Aalborg-lærere presset af inklusionen

Lille fald, store problemer Undersøgelsen er en gentagelse af den inklusionsundersøgelse, som kredsen gennemførte i efteråret 2013. Dengang viste undersøgelsen, at 77 procent af lærerne oplever, at de inkluderede elever har en negativ eller meget negativ betydning for deres arbejdsmiljø. I år har 72 procent af lærerne haft den samme oplevelse, men selvom andelen er faldet en smule, mener Dorthe Kamp ikke, at det siger noget om en udvikling i hverken den ene eller anden retning.

"Faldene er så små, at de ikke kan tolkes. Hovedsagen er, at de negative oplevelser ved inklusionen er alt for høje, og det er det, vi skal arbejde med".

Næste skridt er, at Aalborg Lærerkreds tillidsrepræsentanter inden sommerferien skal mødes med det kommunale skoleudvalg. Her vil inklusion være på dagsordenen, når det kommunale budget for 2016-19 skal drøftes.