Vi vil koble os meget tætter på, hvad der er af forskning omkring børn, fortæller den nye minister

Antorini: Alle skal have en ungdomsuddannelse

Den overordnede mening med et nyt ministerium, der dækker børn og unge, fra de bliver født, til de bliver 18 år, er, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, siger den nytiltrådte børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omgivet af svedende journalister i det tætpakkede Færøske Pakhus i Undervisningsministeriet udpeger den nytiltrådte, kommunikationsuddannede børne- og undervisningsminister Christine Antorini selv nyhederne:

- Ideen med et nyt ministerium, der dækker børn og unge fra 0 til 18 år, er at skabe et sammenhængende læringsperspektiv, som kan sikre, at så godt som alle fremover får en ungdomsuddannelse.

- Det sammenhængende læringsperspektiv skal sikres gennem et partnerskab med professionsudøverne.

- Og 95 procentsmålsætningen skal sikres gennem en bedre vekselvirkning mellem forskning og praksis i børnehaverne, skolerne og ungdomsuddannelserne.

Et læringsperspektiv fra 0 til 18 år

"Det spændende nye er, at det bliver et Børne- og Ungeministerium, der går fra børneinstitutionerne til og med ungdomsuddannelserne. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det, der er det overordnede mål, er, at vi vil have flere til at gennemfører en ungdomsuddannelse, og det med at have et læringsperspektiv fra 0 til 18 år er fantastisk spændende", siger Christine Antorini.

Bredt partnerskab

Der skal bygges bedre broer mellem børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser, mener den nye minister. Og det skal ske i samarbejde med de professionelle.

"Det første, jeg vil gøre, er at invitere til et bredt partnerskab om udvikling af børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser. Jeg tror, at vi kan få lavet nogle bedre overgange fra den ene institutionstype til den anden i et tæt samarbejde med de faggrupper, der er inden for de forskellige institutioner", siger Christine Antorini.

"Og noget af det nye, man også vil opleve, er, at vi kobler os meget tættere på, hvad der er af forskning omkring børn, så der er en sammenhæng mellem forskning sammen med praksis, og så der hele tiden er en dialog mellem forskere og praktikerne ude på de enkelte institutioner om, hvordan vi bliver dygtigere", tilføjer hun.

Ikke 13 års skolepligt, men næsten

13 års skolepligt er en socialdemokratisk mærkesag, men så vidt kommer det ikke i denne omgang, siger Antorini, der er den første socialdemokratiske minister for undervisning i tre årtier.

"Men den resortændring, der er sket, afspejler, at vi vil give alle børn lyst til at lære. Og de skal lære meget mere, sådan at der ikke er nogen, der tænker: 'Puha, nu falder jeg fra, og der er ikke nogen chance for mig, nu kan jeg ikke gennemføre en ungdomsuddannelse'. Vi vil gennemføre en række tiltag, som gør, at overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser bliver bedre, så vi kommer meget tættere på, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse".

Christine Antorini taler om, hvad hun kalder en Ny Nordisk Skole, der forener det bedste fra den progressive pædagogik med nytænkning.

Projekt Ny Nordisk Skole

"Hvad jeg kalder Ny Nordisk Skole bygger på de bedste nordiske og danske pædagogiske principper, som er så værdifulde, at folk fra Singapore og Korea og andre lande kommer for at se, hvordan vi arbejder med klassefællesskabet og med de faglige såvel som de sociale kompetencer".

"Men der er stadigvæk 20 procent, der ikke kommer med hele vejen til ungdomsuddannelserne, og vi kan jo se, at det er unge, der kommer fra ikke-boglige hjem. Så en Ny Nordisk Skole skal nytænkes, så den bliver mere virkelighedsnær", siger Christine Antorini.