Søren Peter Dalby Andersen

Blog

Talenter på tværs - dag 1

Talenter på Tværs er et naturgeografisk talentudviklingsprojekt skabt i et samarbejde mellem folkeskolerne Frydenhøjskolen og Langhøjskolen og Hvidovre Gymnasium & HF. Eleverne har på seks undervisningsseminarer lært om Island og rejser i uge 18 til vulkanøen for at lave feltstudier. Du kan hele ugen læse om elevernes oplevelser, når de blogger fra Island.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Afrejse, havnerundfart og termiskebade. 

Søren Peter Dalby Andersen

Så kom dagen, hvor alle os Talenter på Tværs endelig skulle til Island. Efter seks intensive seminardage hvor vi havde lært alt, hvad der er at vide om Island.

Stemningen i lufthavnen var fantastisk og fyldt med forventning. Vi glædede os alle sammen til turen, som vi havde ventet på så længe. Flyveturen var lidt lang og med en smule turbulens.

Da vi ankom til Island, fik vi en blæsende velkomst! Vi blev alle overrasket over hvor meget det egentlig blæste, og de vindtætte jakker blev hurtigt fundet frem. Vi blev hentet i lufthavnen af vores egen personlige buschauffør, som lignede Kim Larsen utrolig meget.

Det tog en halv times tid at køre fra lufthavnen til hotellet, og det landskab, vi kørte igennem, var noget helt andet, end det vi var vant til at se i København. Til begge sider var der landskaber fyldt med basalt, og store stykker af sten lå fremme og fyldte det meste af vejkanten. I baggrunden af det hele, kunne man se store bjerge, der var dækket af sne, og vulkaner som skød op af jorden. Det var ingen træer og meget lidt græs.

Vores førstehåndsindtryk af Reykjavik var, at husene var meget anderledes end de huse, vi selv bor i. Husene er ret lav og de fleste er lavet af beton, så de kommer nemt til at se lidt grå ud.

Vores hotel CabInn lå næsten ned til vandet, og fra loungen kunne vi nyde synet at et prægtigt hvidt bjerg. Vi blev i et heftigt tempo indkvarteret og skulle så hurtigt ud af døren igen og ned til havnen.

I Reykjaviks nye operahus mødtes vi med en lokal guide, som skulle give os en tur rundt på havnen og fortælle om havnens historie, de forskellige skibe og fiskeindustrien. Havet havde en flot turkis farve, skibene var store, og vi fik set de tre sektioner af havnen. Der var dog stadig blæsende og bidende koldt, så vi gik med raske skridt og glædede os mere og mere til aftensmaden.

Vi spiste på en lokal restaurant, hvor vi fik serveret noget lækkert lam med tilbehør. Man er vel på Island. Folk splittede derefter op - hvor nogle valgte at tage hjem på hotellet og slappe af, mens seks friske elever og en lærer tog i den lokale svømmehal. Det var dog langt fra en almindelig svømmehal. For det første var bassinerne udendørs, og derudover var det termiske opvarmede pools, så de var meget varmere end i en almindelig svømmehal. Vi sad og nød det varme vand og snakkede om dagens oplevelser. Det var en skøn og afslappende måde at slutte dagen af på.

I morgen skriver vi om vores møde med vulkaneksperten Rikke Pedersen, trek i lavamarker og tur til Den Blå Lagune.

Skrevet af 

Taya, Emma, Astrid og Nanna 

Powered by Labrador CMS