"Syng og lær Nordisk" er et spil, hvor Emma, Frederik og Ulle synger den samme børnesang på henholdsvis dansk, svensk og norsk.

Lær dine elever svensk og norsk med digitalt spil

”Syng og lær Nordisk” er et nyt digitalt spil, som du måske kan bruge til undervisning i svensk og norsk. Spillet er gratis.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Miniklub EdTech har udviklet et digitalt spil, som du måske kan bruge til undervisning i svensk og norsk. "Syng og lær Nordisk" hedder det. Det er beregnet til de yngste elever.

Spillet indeholder fire tegnefilm med hver deres velkendte børnesang, som bliver sunget af børn i såvel Danmark som Sverige og Norge. Til hver sang hører tre mini-spil.

Eleverne møder tre børn i "Syng og lær Nordisk", Emma, Frederik og Ulle, som taler henholdsvis dansk, svensk og norsk. De holder til i et legehus, hvor man som spiller kan se tegnefilm og spille små spil. Man kan hele tiden vælge, hvem af børnene man vil spille med og på den måde vælge, hvilket sprog, der tales i spillet.

Spille er gratis

Eleven hører på den måde sprogene side om side, som om de var sammen med legekammerater fra andre nordiske lande.

"Syng og lær Nordisk" er gratis, der er ingen reklamer, og det findes til både Android og iOS. Det er udviklet med støtte fra Nordplus, Sprog og Kulturprogrammet.

Powered by Labrador CMS