Folkeskolen står tilbage med de dyre elever

Alene debatten om besparelser og skolenedlæggelser får forældre til at sende deres børn i friskole, lyder det fra en kommune, hvor en tårnhøj andel af eleverne går i friskole.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre nye friskoler koster Hjørring en million kroner om året

Der er årelang tradition for friskoler på Midtfyn, men når friskolernes andel af eleverne er steget eksplosivt - fra hver fjerde i 2003 til nu hver tredje - hænger det sammen med, at kommunen har nedlagt skoler i landområderne.

»Det har fået forældre til at vælge en friskole i nærheden. Diskussionerne om økonomi, struktur og besparelser har også indflydelse på forældrenes valg. I år var seks-syv skoler i spil til at blive nedlagt, og selv om det endte med kun en nedlæggelse, er debatten nok til at skabe usikkerhed. Men vi er underlagt et krav om offentlighed i forvaltningen, hvor friskolerne kan holde deres udfordringer tæt ind til kroppen«, siger undervisningschef Tonni Jørgensen fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Jo flere friskoler der er i en kommune, jo lettere er det for forældrene at stemme med fødderne, siger Jane Vagner Pedersen, formand for Lærerkredsen for Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Kerteminde.

»Der ligger rigtig mange friskoler i Faaborg-Midtfyn og også i Nyborg, så forældrene har et alternativ, hvis de er utilfredse med folkeskolen eller ikke vil møde AKT- og indvandrerbørn. I Kerteminde er der kun to friskoler, og det begrænser muligheden for at skifte«, siger hun.

Tonni Jørgensen synes, det er fint, at forældre har valgmuligheder.

»Der er familier med tradition for, at børnene går på en bestemt friskole, men det er ærgerligt, at forældre vælger folkeskolen fra på grund af usikkerhed om fremtiden«, siger han.

Det er vanskeligere at styre det kommunale skolevæsen, når kommunen ikke ved, hvor mange elever der vælger at gå i friskole. Samtidig bliver skolevæsnet forholdsvis dyrere.

»At hver tredje går i friskole, betyder, at elever med behov for støtte udgør en større andel i folkeskolen. Vi får ikke så få elever tilbage fra friskoler, som har opløst samarbejdet, og det giver os en økonomisk udfordring, fordi specialelever ofte koster fem-otte gange så meget som almindelige elever. Men det gør os også dygtigere til at lave skole, fordi vi må udvikle lærernes kompetencer, så alle får udbytte af undervisningen«, siger Tonni Jørgensen.

Ond spiral på Lolland

I Lolland Kommune går hver fjerde elev i privatskole. Det er dobbelt så mange som i 2003, viser en kortlægning fra tænketanken Cevea. Også her forklarer kredsformand Henrik Hansen stigningen med ændringer i skolestrukturen.

»Lige efter kommunalreformen nedlagde kommunen skoler på landet og oprettede matrikelskoler. Det skræmte mange over i privatskolerne. En anden væsentlig grund er nedskæringer og inklusionsbørn. Når forældre og elever oplever faldende kvalitet og mere uro, søger de væk«.

Også lærere søger mod privatskolerne for at kunne koncentrere sig om den fagfaglige undervisning.

»Man udvikler langsomt A- og B-skoler, hvor folkeskolerne groft sagt tager sig af de elever, privatskolerne ikke vil have. Når der ikke følger ekstra resurser med, er det svært for lærerne at udøve god undervisning. Det er en ond spiral«, siger Henrik Hansen.

Efterlyser større diversitet

Skolechef Bjarne Voigt Hansen ser gerne, at flere elever vælger den offentlige skole.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at hver fjerde elev går i privatskole. Vi kører med en takstmodel, så når en elev rykker i privatskole, får folkeskolen mindre i tilskud«, siger han.

Selv om Lolland er presset på økonomien, og elevtallet falder, mener han ikke, at kommunen er på vej mod A- og B-skoler.

»Vi har investeret i blandt andet teknologi og læringsrum, og vi har stadig resursestærke elever i folkeskolen. Men vi efterspørger en større diversitet, så børnene kan spejle sig i forskellige værdier. Det ville mange af privatskolernes elever nyde godt af. Det ville styrke deres læring og dannelse at gå i en folkeskole, så de bliver bedre rustet til erhvervslivet«, siger Bjarne Voigt Hansen.