Bertel Haarder var kaldt i samråd på opfordring af Christine Antorini (Socialdemokraterne) og Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), og de to var særdeles aktive spørgere. De var især interesseret i, om undervisningsministeren havde skiftet holdning til offentliggørelse af resultaterne af de nationale test, siden han sidst var i samråd om emnet den 12. januar. Efter statsministerens møderne på Marienborg som en del af 360-graders eftersyn af den danske folkeskole meldte Bertel Haarder nemlig ud, at resultaterne af testene skal offentliggøres og ikke blot være et internt pædagogisk redskab for lærerne. Det var ellers grundlaget for folkeskoleforliget om testene.

Bertel Haarder var ikke meget for at gøre rede for sin personlige holdning til offentliggørelse af testresultaterne, men understregede, at udmeldingerne ikke skal ses som et udtryk for, at regeringen vil løbe fra forliget.

"Det, jeg sagde den 12. januar, var en loyal udlægning af grundlaget for de beslutninger, der blev taget i forligskredsen. Nu har statsministeren så åbnet for en diskussion om, hvorvidt vi skal have detail- eller mål- og resultatstyring i den danske folkeskole. Det vil være en dyne på debatten, hvis vi ikke kan diskutere offentliggørelse af nationale test", sagde han.

Spørgerne rettede herefter fokus mod forskningen på området, og spurgtel, om den gjorde indtryk på Bertel Haarder. Især blev der spurgt til engelske undersøgelser, der viser, at offentliggørelse af testresultaterne fører til undervisning målrettet testene og lavere scorer i Pisa-undersøgelserne. En tydeligt irriteret Bertel Haarder afviste dog, at udenlandsk forskning kan bruges direkte i en dansk kontekst.

"Det er ikke ligegyldigt hvad forskere siger. Men at man bygger på evidensbaseret forskning betyder, at man kigger både på konklusioner og præmisser, og ser om det passer på den danske model", sagde han og tilføjede:

"Testresultaterne er måske mere interessante end Pisa-resultaterne. Skal vi ikke prøve at have et åbent sind?", lød det fra undervisningsministeren.