Jens Raahauge
Blog
Pas på - belæringskonsulenterne kommer!
Ud fra en manual om den ny virkelighed doserer nogle af læringskonsulenterne den eneste farbare vej til læring: målstyring. Og læreruddannelsen skal til at styre mod et mål om at levere målstyrende lærere: Professionsamatører bliver nemt resultatet. Bed til at der bliver ældre undervisere tilbage i skolen!
For kort tid siden blev jeg kontaktet af en flok lærere fra en midtjysk skole; de havde haft besøg af et par læringskonsulenter som havde fortalt om målstyringens nødvendighed og positive effekt for at nå målet om at alle elever skal blive så dygtige som de kan. "I skal skrotte planlægning ud fra fagligt stof og planlægge ud fra den enkelte elevs behov," lød mantraet.
De deltagende lærere var rystede, både over den kategoriske forkastelse af en sammenhængende undervisning og over øgede forberedelseskrav med en reduceret forberedelsestid.
Der blev peget på at der via eksemplariske forløb til hvert enkelt mål var hjælp at hente. Hvordan sådanne centralt producerede forløb så kunne tilgodese arbejdet med de konkrete elever stod hen i det usagte?
Mødet blev kortere end planlagt, fordi stemningen mindede om den der gengives i Thejsens glimrende bog om Lærernes kampe - Kampen for skolen, hvor den store nordenfjordske skolemand, Ole Albæk, engang i 70'erne frabad sig at man oftere sendte en bestemt person til lærermøder nord for Limfjorden. Læringskonsulenternes insisteren på at sidde inde med sandheden, gjorde at de blev oplevet som belæringskonsulenter.
Men på sin vis gør læringskonsulenterne bare deres arbejde: De er sendt ud på en belærende mission, som fremgår af ændringerne i loven: Ved fagenes formål er ordene "undervisningen skal" erstattet af "faget skal"; som om fagene i sig selv kan noget. Men pointen er at undervisningen og dermed læreren er skrevet ud.
Henvisningen til de eksemplariske forløb gør det endnu tydeligere at læreren er på vej til at blive professionsamatør, fordi alt skal være grydeklart og retningsbestemt.
På en grundig, instruktiv og solidarisk gennemgang af de fælles mål har tidligere fagkonsulent, Lise Vogt, en trumf med i sine foredrag: Deltagerne bliver bedt om at tegne et hus - og det gør de så. Derefter får de point for vinduer, døre, gardiner med mere og minuspoint for flagstang, havegærde, skorsten og andet. Øvelsen vækker sund latter fordi deltagerne bliver ramt på en overraskende måde.
Pointen er at det er urimeligt at vurdere andre uden at fortælle dem klart og entydligt, hvad de bliver bedømt på. Altså¨et argument for den planlagte, velbegrundede og målstyrede undervisning.
Men man kan med samme eller øget ret hævde at øvelsen er den endegyldige påvisning af målstyringens meningsløshed, når intet må være overraskende, usikkert eller fremmed for eleven. Denne øvelse viser om noget at målstyringen bygger på lineær smaltænkning der indskrænker sig til det forudsigelige.
Derfor beder jeg til at ældre lærere bliver i skolen og giver de nyuddannede konstruktive medspil omkring det at undervise. For som den kloge dansklærer fra Silkeborg, Johannes Fibiger, siger, så er de nye lærere gode til det de har lært i de reducerede fag, men de ved ikke hvad de ikke har lært.
Derfor siger jeg: Bed til at underviserne bliver. Pas på når belæringskonsulenterne kommer.
