Lærer til lærer

Frit broderi

I forbindelse med Danmarks Håndarbejdslærerforeningens jubilæumskonference blev der udbudt forskellige workshops.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en af workshopsene underviste Bettina Andersen i frit broderi. Bettina har udgivet et hav af forskellige broderibøger og har mange forskellige indfaldsvinkler til broderi.

I denne workshop fokuserede vi på effekten ved negativ /positiv broderi, dvs. broderiet kan både opstå ved at vi broderer selve motivet eller ved at brodere omridset af motivet. Motivet kunne være ganske enkelt fra en geometrisk figur (cirkel, firkant) til omridset af en sko eller silhuetten af din sidemakker.

Vi arbejdede kun med korssting og den største udfordring var såmænd at variere stingene, så broderiet fik liv og stingene ”talte” til hinanden. Vi broderede på hørlærred med mange forskellige garnkvaliteter.

Det var utroligt, så forskelligartede broderierne blev og hvilke effekter der opstod i billederne. Ideen med at brodere positivt og negativt var fascinerende og vil være en rigtig god måde at introducere frit broderi i undervisningen på.

Powered by Labrador CMS