Så er ministeriets konsulenter klar til at tage på turné med læringsmålsstyret undervisning i 2015-16

Læringskonsulenter på vej til 23 kommuner

En række kommuner og skoler har nu fået ja til deres ansøgning om vejledning fra ministeriets læringskonsulenter i især læringsmålsstyret undervisning og tosprogede elevers sproglige udvikling. De ansøgere, der ikke blev plads til, får i stedet tilbudt et kortere temaforløb.

Publiceret

temaer

  1. Læringsmålstyret undervisning med fokus på dansk
  2. Læringsmålstyret undervisning med fokus på matematik
  3. Læringsmålstyret undervisning med fokus på fremmedsprog
  4. Læringsmålstyret undervisning med fokus på naturfag
  5. Læringsmålstyret undervisning for specialskoler ogspecialklasserækker
  6. Pædagogisk ledelse af læringsmålstyret undervisning
  7. Lokal kapacitetsopbygning: Udvikling af lokalelæringskonsulenter, pædagogiske læringscentre ogressourcepersoner
  8. Tosprogede elevers sproglige udvikling

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

23 kommuner og 28 enkeltskoler skal fra næste skoleår modtage faglig sparring fra Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps. Nogle af skolerne får etårige vejledningsforløb, andre får kun såkaldte temaforløb,  og nogle får både temaforløb og etårige vejledningsforløb.

Temaforløbene er korte og består af et fire dages kursus, og her kan ansøgerne kunnet vælge mellem otte forskellige emner, de fleste inden for læringsmålstyret undervisning. 

De etårige forløb er mere langvarige og skal hjælpe både kommuner, skoleledere og lærere med at implementere folkeskolereformen - enten med fokus på de et af de otte temaer, som også behandles i temaforløbene, eller i form af skræddersyede forløb ud fra kommunens og skolens ønske. 

Hjælp til læringsmålsstyring

En af de skoler, der får besøg af læringskonsulenterne i det nye skoleår, er Rosengårdsskolen i Odense. Her skal skoleledelsen i løbet af året blive skarpere til at få implementeret læringsmålsstyret undervisning på skolen, og sikre at den pædagogiske udvikling er i tråd med folkeskolereformen.

Rynkevangskolen i Kalundborg er blevet udvalgt til at deltage i et temaforløb med emnet læringsmålsstyring med fokus på matematik. Det betyder, at matematiklærerne på et firedages kursus kan blive bedre til at planlægge klassens undervisning ud fra forenklede Fælles Mål, formulere tegn på læring og evaluere deres elevers udvikling i matematikfaget.

I alt har 110 søgt om vejledning, og de skoler og kommuner, der ikke er blevet tilbudt et etårigt forløb får i stedet mulighed for at deltage i tema-kurserne. 

Powered by Labrador CMS