Anni Matthiesen havde bedt undervisningsminister Christine Antorini (S) og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) om både at redegøre for overgangen fra STU til arbejdsmarkedet generelt, og hvordan man kan styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser, når en elev bor og går på STU i en anden kommune end sin egen.

"Vi har sammen skabt STU, og mange kommuner er nået langt i udviklingen af uddannelsen. Men jeg mærker en sten i skoen ved overgangen fra STU til videre beskæftigelse. Derfor har jeg indkaldt begge ministre til samråd, så vi kan få ryddet stenene af vejen", lød Anni Matthiesens begrundelse.

Samarbejdet mellem kommuner reguleres ikke af STU-loven

Hvert år laves der en statistisk rapport om udviklingen på STU, så de unge bliver fulgt tæt, understregede Christine Antorini.

"Men er der konkrete barrierer, skal vi fjerne dem. Samarbejdet mellem en bopæls- og en hjemkommune reguleres dog ikke af loven om STU, men af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område", sagde undervisningsministeren og overlod ordet til sin ministerkollega.

Hjemkommunen har ansvaret for den unge

Selv om en ung er visiteret til et tilbud i en anden kommunen, er det stadig hjemkommunen, som har det økonomiske ansvar. På den måde undgår man, at kommuner "eksporterer" omkostningstunge borgere til andre kommuner.

"Hvis den unge flytter tilbage til sin oprindelige kommune efter STU, skal hjemkommunen indhente alle relevante oplysninger for at få den unges sag tilstrækkeligt belyst og skal også sørge for den videre indsats. Men hvis den unge fylder 18 år under sin STU, skal bopælskommunen behandle sagen", forklarede beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Uden hjælp falder sårbare unge let tilbage

Unge, der bor i en anden kommune end sin egen, har ret til en koordinerende sagsbehandler til at styrke samarbejdet mellem de to kommuner, så der ikke skabes unødig forvirring for den unge.

"Begge kommuner skal bidrage med oplysninger til sagen, så der bliver samarbejdet om den unges situation", fastslog Henrik Dam Kristensen.

Anni Matthiesen erkendte, at der er tale om en kompleks lovgivning i forhold til, hvem der har ansvar for hvad.

"Jeg får meldinger på, at unge falder mellem to stole efter STU, når en kommune køber sig til en ydelse på en institution i en anden kommune. Der går for lang tid, inden man sikrer, hvad den unge skal efter sin STU. Kan man ikke indrette det, så man begynder at forberede overgangen to et halvt år inde i STU, når man ved, at den unge flytter tilbage til sin kommune? Der er tale om sårbare unge, så hvis de ikke får hjælp, falder de let tilbage psykisk, og så får de ikke nok gavn af deres STU", sagde Anni Matthiesen.

Rammerne sætter et værn op for sårbare unge

Henrik Dam Kristensen trak vejret dybt, inden han svarede.

"Jeg lagde tryk på, at hjemkommunen har det økonomiske ansvar, fordi den så bør være optaget af at levere en god koordinering. Jeg går ud fra, at det ideelle ikke altid lykkes, siden Anni Matthiesen rejser spørgsmålet, men jeg har ikke et konkret svar. Når jeg ser på rammerne, synes jeg, vi har sat et værn op for sårbare unge. Jeg er ikke i tvivl om, at intentionerne er gode, men vi skal følge op på reformen", sagde han.

Interesseorganisationer har gjort Undervisningsministeriet opmærksom på, at det kompetencebevis, som unge får med sig fra STU, ikke altid sættes i spil efterfølgende, tilføjede Christine Antorini.

"Jeg vil drøfte med interessenterne, hvordan vi kan gøre det bedre, og hvordan vi kan forbedre kompetencebeviset", lovede hun.

Gammelt ordsprog kommer nogle gange i spil

Anni Matthiesen var enig i, at man kan forvente, at betalerkommunen har en interesse i at følge op.

"Men nogle gange virker det til, at det gamle ordsprog ude af øje, ude af sind gør sig gældende: 'Nu er den unge placeret på STU i en anden kommune i de næste tre år. Så ser vi på, hvad der skal ske til den tid'. Jeg vil gerne have fokus på, at den unge ikke falder tilbage, for hvad er en STU værd, hvis ingen følger den unge ud på arbejdsmarkedet bagefter?"

STU skal ikke nødvendigvis føre til uddannelse og job

En STU skal ikke nødvendigvis føre til uddannelse og beskæftigelse, men til et godt liv, understregede Henrik Dam Kristensen. Derfor er han ikke overrasket over, at kun få elever fortsætter direkte i job eller uddannelse efter endt ungdomsuddannelse.

"STU kan være vejen til personlige, sociale og faglige kompetencer, som på langt sigt kan hjælpe den unge videre. Det er en vigtig pointe i sig selv", sagde beskæftigelsesministeren.

De unge, som har en reel chance for at begynde på en ordinær uddannelse eller et job med skånehensyn efter STU, skal have den nødvendige hjælp fra jobcentret, pointerede han.

"Unge, der modtager uddannelseshjælp, vil næsten altid være aktivitetsparate, fordi de har komplekse helbredsmæssige og sociale problemer. Derfor vil de være undtaget kravet om at være i kontakt med jobcentret under STU".

Aktivitetsparate unge skal have et tilbud inden for fire uger

Til gengæld skal jobcentret sørge for den videre indsats, når den unge er færdig på STU. Et forløb kan bestå af virksomhedspraktik, brobygning på en uddannelsesinstitution eller læse-, skrive- og regnekurser.

"Der må højest gå fire uger, inden den unge får et aktivitetstilbud, og kommunen er forpligtet til at følge op hver anden måned, så der er fokus på at justere indsatsen og støtte den unge på vejen mod eventuel uddannelse", sagde Henrik Dam Kristensen og tilføjede, at reformen om kontanthjælp giver aktivitetsparate unge ret til at få en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at der er sammenhæng mellem forvaltningernes indsats.

Kommunen skal indsamle alle relevante oplysninger

Unge på STU, der er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller et resurseforløb, skal have deres sag behandlet af et rehabiliteringsteam med repræsentanter fra beskæftigelse, social, sundhed og måske undervisning.

"Kommunen skal indsamle alle relevante oplysninger, herunder om STU-forløbet, så teamet kan afgøre, om den unge skal indstilles til førtidspension eller fleksjob, eller om det er muligt at udvikle den unges arbejdsevne gennem et resurseforløb. I det sidste tilfælde skal den unge også tilbydes en koordinerende sagsbehandler", sagde Henrik Dam Kristensen.

Anni Matthiesen var tilfreds med svaret

Anni Matthiesen spurgte, om det er rimeligt, at unge skal omkring lov om aktiv beskæftigelse, inden de kommer igennem et resurseforløb.

"Kan man ikke undtage dem, hvis man kan se, at de har gavn af hurtigt at komme i et resurseforløb?"

Den mulighed er allerede til stede, når unge overgår fra STU til jobcentret, svarede Henrik Dam Kristensen.

"Kommunerne kan tage individuelle hensyn, så den unge kan både gå direkte på førtidspension og hurtigt blive visiteret til et fleksjob".

Det svar var Anni Matthiesen tilfreds med.

"Det lyder godt, hvis UU-vejlederne kan påpege over for betalerkommunen, at det vil være gavnligt at sætte forløbet i gang noget før", sagde hun og stillede samtidig i udsigt, at hun vil følge sagen op med skriftlige spørgsmål for at få svar på tryk.