Skolelederne bliver presset af de manglende resurser, og det bliver de ansvarlige politikere nødt til at tage alvorligt, mener Anders Bondo Christensen

Skolelederjobbet er på kanten af det tålelige

Skolelederne er overvejende glade for deres arbejde, men de arbejder alt for meget. En fjerdedel af dem når aldrig eller sjældent deres opgaver, viser ny undersøgelse fra Skolelederforeningen. Især er der meget store forskelle kommunerne imellem. "Politikerne presser skolelederne", mener lærernes formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederne er underbemandede, har alt for travlt, har en meget lang arbejdsuge. Jobbet er for mange på kanten af det tålelige, og flere oplever at have opgaver, der ikke giver mening. Samtidig er skoleledernes motivation intakt og de fremhæver et godt samarbejde med ledelsesteam og tillidsrepræsentanter.

"Kvalitet i ledelsen er lig med kvalitet i skolen, og Skolelederforeningen vurderer, at den nye undersøgelse klart viser, at vilkårene for at udøve skoleledelse er utilfredsstillende", står der i undersøgelsens hovedresultater.

"Der er ikke ledelseskraft og bemanding nok, til at reformen bringes igennem med succes, og at skolen får det kvalitetsløft, der ønskes, så flere elever lærer mere. Der er behov for en forbedring af vilkårene, ikke kun for ledelsens/ledernes skyld, men for skolens skyld".

Skolelederne skriver, at man sammenlignet med tidligere undersøgelser kan se, at det går i den forkerte retning.

"Jeg har nogle gange fornemmelsen af, at arbejdsmiljøreglerne gælder for alle andre end lederne", har en skoleleder skrevet i undersøgelsen.

Svært at finde nye skoleledere efter reformen 

Lange arbejdsuger

Fem procent af lederne oplever, at deres arbejde tager så meget af deres energi, at det går ud over privatlivet. 32 procent svarer, at sådan er det en stor del af tiden. Kun 7 procent oplever det aldrig.

Knapt en fjerdedel af lederne arbejder mere end 51 timer om ugen, mens hovedparten arbejder mellem 38 og 50 timer om ugen. Skolelederforeningen nævner, at det er en markant stigning i forhold til tidligere undersøgelser.

Over en tredjedel fortæller, at det er svært at uddelegere de mange opgaver og lidt færre siger, at de er pålagt opgaver, som de ikke kan se meningen med.

Der er store forskelle kommunerne imellem. 40 procent af skolelederne siger, at de i høj grad eller i meget høj grad kan indfri de nye krav, som folkeskolereformen stiller til deres rolle som leder. Halvdelen kan i nogen grad, mens 9 procent svarer i ringe grad og en procent siger "slet ikke".

Skolelederforeningen skriver, at "der tegner sig en ujævn udvikling af skolen de kommende år, hvor man ikke kan garantere, at alle elever får samme tilbud om kvalitet i læring og udvikling".

Den fælles folkeskole er en illusion

 

Oplever stor indflydelse

Lederne fortæller, at de bliver bakket op af forvaltningerne, men cirka 70 procent af dem har ikke fået lagt en individuel udviklingsplan inden for de seneste to år, og 30 procent ar ikke været til lederudviklingssamtale i samme periode.

16 procent trives ikke eller mindre godt i deres lederliv, mens resten trives. Over halvdelen trives godt eller meget godt.

De oplever meget høj grad af indflydelse på opgaverne og godt samarbejde. Det er mere den store arbejdsbelastning med mange opgaver og meget lang arbejdsuge, der er problemet.

Skolelederforeningen nævner, at der er forsvundet 15 procent af skolelederne siden 2010 - og det er mere end faldende elevtal og skolesammenlægninger dækker.

Undersøgelsen er foretaget i januar til marts i år, og 42 procent af foreningens medlemmer har svaret.

Indflydelse er noget, man kan tage 

 

Politikerne presser lederne

Skoleledernes arbejdsforhold er ikke gode nok, mener DLF's formand Anders Bondo Christensen.

"Folkeskolen har brug for ledere med overskud og stort engagement. Det er helt afgørende. Men det, der presser lederne er, at de i høj grad mangler resurser til at drive den skole, som politikerne selv ønsker. Og det bliver de ansvarlige politikerne nødt til at tage alvorligt. Det er præcis det samme, der presser lærerne. De oplever, at der er alt for mange opgaver at løse på den tid, der er til rådighed", siger Anders Bondo Christensen.

Ansvaret bliver skubbet nedad, og det betyder, at skolelederne kommer til at stå med ansvaret for at løse den gordiske knude. Det presser dem, mener lærernes formand. Han nævner, at de faktisk har prøvet at få dette med i OK15, hvor der i bilaget står, at det er forudsat, at kommunalbestyrelsens beslutninger om tildeling af resurser skal tage højde for, at det er muligt for ledelserne at leve op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles på området.

"Vi har i al for høj grad oplevet, at man skubber ansvaret nedad. Lokalt har mange kommuner gennemført besparelser, og det presser skolelederne. Lederne gør bestemt, hvad de kan for at løse opgaverne", siger Anders Bondo Christensen.

DLF klar med syv bud på god skoleledelse

 

Læs mere

Læs Skolelederforeningens undersøgelse her

Powered by Labrador CMS