Jens Raahauge
Blog
Folkeskolens utrættelige selfiemager
Niels Egelund bekræfter nok en gang sig selv: Karakterer fra 3. klasse giver et håndfast billede af hvor eleven befinder sig, påstår han. Han er selv ekspert i statistik - og har ikke taget skade, påstår jeg ikke.
For et kvartals tid siden trak professor Niels Egelund avisoverskrifter med hans evidensbaserede udsagn om, at et par flade kan gøre underværker.
Et andet slående synspunkt kan lokke ham i spalterne: et konservativt forslag om at give eleverne karakterer fra 3. klasse får hans fulde støtte for som han siger: Det er lærernes forpligtelse at "rate" børnene, og så er en karakter et håndfast udsagn om hvor en elev befinder sig.
Håndfast ja, men eleven befinder sig så mange andre steder og er så meget andet end det der bliver målt og givet karakterer for. Det håndfaste sætter aftryk, og der kommer flere og flere udsagn om at karakterer dels er demotiverende, dels stigmatiserende og dels slet ikke siger noget om det der er væsentligt. Læs fx Poul Aarøe Pedersens Tænk på et tal eller Per Schultz Jørgensens Styrk dit barns karakter. Eller se på dine egne børns og elevers erobring af deres tilværelse.
Det håndfaste standpunkt er elsket af journalister, avisredaktører og andre bladsælgere fordi det giver en slagkraftig overskrift. Men enten dækker det som regel over en redaktionel forvrængning, eller også bygger det på udsagn fra et unuanceret menneske.
Professor Egelund er elsket i pressen, fordi avisfolket slipper for at forvrænge: han er nemlig leveringsdygtig i det unuancerede. Med sin fascination af statistik er professor Egelund for pædagogikken hvad adjungeret professor ved CBS, Bjørn Lomborg, er for klimaet.
Det er et rigt land der har råd til at brødføde undergravende professorer. Også selv om de som utrættelige selfiemagere kan leverer omtale.
Det er en elendig presse der jagter sensationen og den gode punchline frem for at søge sandheden. Også selv om der kommer grydeklare tilbud fra en selfiemager.
