Forældrene til elever på landets folkeskoler er stærkt bekymrede for virkningerne af inklusionsdagsordenen, der skal sikre, at flere elever med særlige behov har deres skolegang på i en almindelig folkeskole frem for i et specialtilbud.

I en ny statusrapport fra Undervisningsministeriet om inklusion svarer 70 procent af de adspurgte forældre, at de er enten meget høj grad, høj grad eller nogen grad er bekymrede for, at inklusionen går ud over det faglige niveau i klassen.

"Det er ikke overraskende", mener formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen. "Når vi hører om inklusion, så er det jo som regel i forbindelse med problemer - hvad enten det er på forældremøder eller i medierne".

Derfor skal der større fokus på de steder, hvor inklusionen lykkes og fører til en mere mangfoldig skole, mener hun.

"Vi skal tage bekymringerne alvorligt, men også huske på, hvorfor vi grundlæggende har inklusion. Det er den bedste løsning for alle, når det fungerer", siger Mette With Hagensen.

Bekymring for manglende støtte

På trods af bekymringerne viser rapporten også, at langt den overvejende del af forældrene er tilfredse med det faglige niveau i deres barns klasse.

"Det er jo opløftende, at vi på trods af vores bekymringer sagtens kan se, at lærerne formår at løfte en stor opgave", siger Mette With Hagensen.

Spørgsmålet er så, om lærerne får de nødvendige redskaber til at løfte opgaven. I rapporten mener 45 procent af de deltagende forældre på skoleområdet kun i nogen grad eller i mindre grad, at der gives den relevante støtte. Mindst tilfredshed er der med støtten i udskolingen.

"Det er nogen meget uigennemskuelige tal, man får, når man spørger til resursetildelingen, og den generelle oplevelse blandt forældrene er, at resurserne ikke er der. Det gennemgående billede er, at der ofte er én lærer til en stor børnegruppe, og så mangler der hænder, hvis et barn for eksempel er udadreagerende", siger Mette With Hagensen, der efterlyser, at lærerne i folkeskolen får mere efteruddannelse i egen praksis.

"Vi har en oplevelse af, at lærerne har svært ved at finde ud af, hvordan pokker de skal håndtere særlige udfordringer omkring det enkelte barn. Én ting er de generelle kurser, hvor man lærer om nogle grundlæggende ting om for eksempel en diagnose, men hvis man skal løse et specifikt barns udfordringer, så skal man kende netop det barn og dets forældre", siger hun.

Forældrene er nøglen

Mette With Hagensen glæder sig over, at stort set alle adspurgte forældre i rapporten giver udtryk for, at forældrene har et ansvar for at støtte op omkring, at der er et stærkt børnefællesskab i deres barns skole.

"Forældrene sidder med nøglen til fællesskabet. Det, vi siger om skolen, har betydning for, om den kan lykkes med at skabe nogle gode fællesskaber for alle børn. Det budskab er trængt ind til forældrene", siger hun.

Forældrenes egen vurdering af, om de lykkes med at tage det ansvar falder dog, efterhånden fra 0. til 9. klasse, hedder det i rapporten. Det billede kan Mette With Hagensen godt genkende.

"Der skal sættes ind. Problemerne bliver større, jo ældre børnene bliver, og vi ser flere forfærdelige ekspempler på ældre elever, der for eksempel udøver selvskade. Vi skal have fundet en model for, hvordan vi som forældre stadig kan involvere os, når børnene vokser fra legegrupper".

Den anden af tre rapporter

Rapporten 'Tværkommunal midtvejsevaluering' er den anden af tre tværkommunale evalueringsrapporter, der beskriver kommunernes arbejde med inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Formålet er at indsamle viden om, hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. 

Der konkluderes, at et fokus på at skabe en overordnet stategisk tilgang til og en fælles forståelse af inklusion er vigtigt for, at inklusionen kan lykkes.

Desuden anbefaler rapporten, at der lægges et øget fokus på at få inklusionskompetencerne i spil ude på skolerne og få videndelt på tværs af institutioner.

En øget inddragelse af og dialog med forældre, fokus på tidlig indsats og en bedre evaluering af de indsatser, kommunerne har sat i søen, fremhæves også som fokuspunkter.

Hent hele rapporten via linket til højre for artiklen.