Dorte Haraldsted og Katrine Krebs Bach tror ikke, at arbejdstidspapiret, som er en del af lærernes overenskomstforlig kommer til at give dem bedre vilkår. Men de frygter også en konflikt og er derfor splittet om, hvorvidt de skal stemme ja eller nej.

OK15-snak på lærerværelset: Hensigtserklæringer er ikke nok

Samlet tid til forberedelse og bedre rammer på skolen står højt på ønskelisten hos lærere på Skolen ved Søerne på Frederiksberg. De tror ikke, at hensigtserklæringerne i forliget mellem KL og Lærernes Centralorganisation vil sikre dem bedre vilkår.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rugbrødet bliver befriet for sølvpapir. En sandwich pakkes knasende ud af det brune papir. Tænder sættes i en gulerod. Klokken er 12.

Det er onsdag middag, to et halvt døgn efter at KL's topforhandler Michael Ziegler og lærernes formand Anders Bondo Christensen satte underskrifter på et lærerforlig. En del af forliget er et papir med flere nye rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsestiden. Og netop rammerne om arbejdstiden er et emne, som fylder på lærerværelset på Skolen ved Søerne.

"De skal kunne garantere en ramme, så jeg igen kan fordybe mig. Jeg når ikke at fordybe mig, når jeg har ned til 45 minutters forberedelse her og der og ikke selv kan planlægge min arbejdstid, men skal være her fra 8 - 16", siger Katrine Krebs Bach.

Hun underviser 26 lektioner om ugen. 20 af timerne er i 9. klasse i fag, som eleverne kan komme til afgangsprøve i. Hun ved ikke, om det er arbejdstidsloven, folkeskolereformen eller de fysiske rammer, der har indflydelse på hendes stækkede arbejdsglæde.

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

Pressede lærere

"Jeg har været lærer i 14 år. Det er første år, jeg har følt mig presset på min lærergerning. Jeg er ikke tilfreds med det arbejde, jeg leverer, og jeg har aldrig følt, jeg har arbejdet så meget før", siger Katrine Krebs Bach.

Hendes kollega Dorte Haraldsted er på besøg fra indskolingen. Hun er enig i, at alle løber stærkt.

"Der er sparet 40 lærerstillinger væk i en lille kommune som Frederiksberg. Det betyder, at os der er tilbage løber rigtig stærkt. På vores skole har vi på grund af lange sygemeldinger brugt mange penge på vikarer i år. Det skal løbes ind til næste år og med udsigt til et stramt budget, ser det sløjt ud i forhold indkøb af almindelige materialer og investeringer i fremtiden".

Lærerforliget: Sådan bliver afstemningsprocessen

Stemme-dilemma

Dorte Haraldsted synes, det nye arbejdstidsforlig bringer hende i et stort dilemma.

"Jeg har på ingen måde lyst til at sige ja til det her. Der er ingen reelle forbedringer i det her forlig, bortset fra 6. ferieuge, som er rar, men som reelt ikke koster kommunerne en krone. Vi har ikke set noget som helst positivt fra KL op til forhandlingerne. Så klinger hensigtserklæringer i et forlig hult. Men vi er også kommet videre. Vi prøver at udfylde vores job hver dag, så godt vi kan. Jeg orker ikke mere at diskutere ved hvert et middagsselskab, om min arbejdstid er rimelig eller ej. Hensigter er ikke nok, men jeg har ikke lyst til endnu en opslidende konflikt".

Begge lærere er enige om, ledelsen gør, hvad de overhovedet kan for at give lærerne fleksibilitet.

"De gør hvad de kan for at sikre os de bedste vilkår, men de har bare ikke rammerne til at gøre det. Og det tror jeg heller ikke de får ved hjælp af forliget", siger Dorte Haraldsted.

Katrine Krebs Bach mener, at KL's meldinger med arbejdstidspapiret har ændret sig.

"Jeg er glad for, at KL sender signalet om, at de lytter til, at rammerne for vores arbejde ikke er gode. Jeg tror bare ikke, det kommer til at betyde noget for mig, når det kun er hensigter". 

Hun tror, hun ender på at trykke på et opgivende ja, når hun skal sætte krydset til den elektroniske urafstemning.

"Jeg er jo der, hvor jeg kunne finde på at stemme ja, fordi jeg vil undgå konflikt. Jeg har 9. klasse. Skal jeg afbryde deres forberedelse til afgangsprøven for at konflikte? Det kan jeg ikke leve med. Men et ja er imod alle mine principper".

Kredsformænd er muligheder i forlig om arbejdstid

Prøv lykken i Forligsen

"I skal stemme nej", lyder det højt fra nabobordet. "Vi vil i Forligsen", lyder den samstemmende forklaring på opfordringen fra lærerne Lis Zacho og Dorte Krogsgaard.

"Jeg tror, forhandlerne har opnået det bedste de kan. Men tænk hvis bare én af hensigterne i arbejdstidspapiret kunne blive til ét forpligtende skal i Forligsinstitutionen. Så har vi opnået noget", mener Lis Zacho.

"Jeg kan ikke håndtere at skulle fortsætte tre år til på den her måde. Vi bliver nødt til at stemme nej. Det kan ikke blive værre af at gå i Forligsinstitutionen", siger Dorte Krogsgaard. 

Anders Bondo: Vi kan og vil ikke legitimere Lov 409