Jens Raahauge
Blog
Er det altid den rette til at lede der har ledelsesretten?
Når ens mailbakke og ører bliver fyldt med beretninger om absurd lederadfærd, må man henstille til forældre/bestyrelser og forvaltninger om at lytte oprigtigt til det der sker - og arbejde for en lødig skole. Det haster med kritisk opbakning til skolen og lederne.
En dansklærer har fået sit ønske opfyldt: at skulle stå for undervisningen af begge skolens 9. klasser i dette skoleår. Det er det her hun brænder for! Men da hun jo ikke skal undervise i gammeldags forstand, men levere målstyret undervisning, får hun tildelt halveret forberedelsetid; hun kan vel levere synkronundervisning.
Da hun senere bliver bedt om at overtage danskundervisningen i en 8. klasse, fordi en kollega får orlov, takker hun ja, men bliver overrasket - eller snarere overvældet - da en af hendes ledere afbryder hendes undervisning i 9. og for øjnene og ørerne af eleverne fortæller, at undervisningen i 8. bliver uden forberedelsestid, da hun jo har haft 8. klasse for nylig.
(Måske kan en forklaring findes i ændringerne af fagformålene, hvor "undervisningen skal" via en søg, erstat og gem-øvelse er udskiftet med "faget skal". Læreren er elimineret!!!!!!!!!!!!!!)
En ting er at en i skolesammenhæng centralt placeret borgmester fra Københavns omegn har givet udtryk for en opfattelse der til forveksling ligner den beskrevne lederadfærd. Men som Marianne Jelved sagde på Sophias Vartov-konference den 25.11., så er det en politikers privilegium at have retten til uvidenhed. Det er jo derfor de skal omgive sig med kompetente embedsmænd.
Skolelederne har ved lovindgreb fået ledelsesretten. Men når man hører om en lederadfærd der til forveksling ligner den uvidende politikers, kan jeg ikke lade være med at tænke: skolelederne har fået ledelsesretten, men er det i alle tilfælde de rette der er sat til at lede?
Hvis ovennævnte historie var enestående i ordets egentlige betydning, så kunne et skuldertræk være på sin plads. Men beretninger af en lignende karakter flyder i en jævn strøm ind i ens mailbakke og ører. Og hvad værst er: De pædagogisk uvidende er ofte de senest ansatte og nyligt lederuddannede. Eller måske er de slet ikke uvidende, men blot pressede af økonomi, af de mange reformers uoverskuelighed, af usikkerhed eller...?
Under alle omstændigheder burde forældre(bestyrelser) og forvaltninger have antennerne ude for at opfange hvad der foregår - og overveje hvad konsekvenserne vil blive, hvis man blot sætter reaktionen på automatpilot og mener "at det går bedre end forventet". Skolen og lederne har brug for kritisk opbakning - her og nu.
