Kunst og kreativitet i skolen

Blog

Overvind sprogbarrierer gennem æstetiske læreprocesser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle danske folkeskoler skal undervise i nabosprog. Det synes umiddelbart så let, fordi alle har et forhåndskendskab til nabolandenes sprog. Men kendsgerningerne er, at undervisning i nabosprog ikke er så let endda og at det ofte ender med at være mere i vejen end udbytterigt og inspirerende for både lærere og elever. I Helsingør Kommune er der blevet sat ekstra fokus på både nabosprog og samarbejde henover sundet.

Der er i de senere år kommet mere fokus på nabosprogsundervisning. Nabosprog kan være svært at undervise i og derfor har Helsingør Kommune iværksat flere pilotprojekter og længere forløb - og det er der kommet både nye metoder og nye tilgange til undervisningen ud af.  At det er svært skyldes blandt andet at der skal arbejdes med tre forskellige slags didaktik – modersmålsdidaktik, fremmedsprogsdidaktik og nabosprogsdidaktik. Det er også svært, fordi mange undervisere ikke taler det sprog, som de skal undervise i, da nabosprogsundervisning faktisk dækker over 8 forskellige sprog. Blandt nyere projekter er undervisningsforløb, der er udviklet af teaterpædagogerne Helena Berglund og Sine Sværdborg, som gør det både nemmere og sjovere at arbejde med nabosprog.

Kunst og kreativitet i skolen

Ida er børnekulturkonsulent i Helsingør Kommune med ansvar for kultursamarbejdet mellem kultur- skole og dagtilbudsområdet, herunder Helsingør Helsingborg skole- kultursamarbejdet der formidler besøg og aktiviteter på begge sider af Øresund. Desuden er hun områdekonsulent for skolekoncerter i Hovedstadsområdet hos organisationen Levende Musik i Skolen. Rikke er læringskonsulent i Helsingør kommune på skole- og dagtilbudsområdet med ansvar for de praktisk musiske fag og de pædagogiske læringscentre samt åben skole. Rikkes hjerte brænder for den meningsgivende, sjove, spændende og kreative undervisning og læring, hvor både hænder og hoved er i spil. Sammen organiserer Ida og Rikke aktiviteter, hvor alle børn og unge fra 0. til 9. klasse møder kulturinstitutionerne, kunst og kunstneriske processer sat ind i en læringssammenhæng.

”Der er mange udfordringer, når der skal undervises i nabosprog. Nogle af udfordringerne kan man overkomme forholdsvis let ved at bruge æstetiske lærerprocesser som redskaber til at få en dialog i gang og at bruge sproget,”  siger Helena, der selv er svensk, men som har boet i Danmark i over 20 år. Sine og Helena har i samarbejde med teaterforeningen ZeBu udviklet undervisningsforløbene ”Jeg heter det jag hedder” og ”Rød grød med sjösuka sjömän”, hvor der også indgår et møde med en venskabsklasse fra den anden side af sundet. De finder elevernes motivation frem ved blandt andet at lade dem interessere sig for mennesker på deres egen alder fra et naboland i stedet for et land, der beskrives i en tekst – og det gør en kæmpe forskel.

Besøg i 6. klasse på Gurrevejen Skole

En 6. klasse på Gurrevejen Skole i Helsingør har fået en venskabsklasse fra Helsingborg. De skal først møde den svenske klasse, når de har beskrevet sig selv og hinanden og sendt beskrivelserne til nabolandet. Gennem teksterne lærer de hinanden lidt at kende på forhånd, og de får alle en svensk ven, som de skal tage sig af, når de endelig kommer på besøg.

”Vi har gode erfaringer med, at eleverne ved noget om hinanden inden de mødes. Det gør dem nysgerrige. Når eleverne endelig mødes, vil de meget gerne tale sammen, så de giver de ikke så let op, men bliver ved med at prøve at forstå hinanden. Det er en god start og en måde at motivere eleverne på forhånd,” siger Helena Berglund. Klasserne har arbejdet flere dage med at skrive om, hvad de ved om deres naboland, hvad de gerne vil fortælle om deres eget land, hvad de laver om eftermiddagen i deres fritid, hvad deres livret er og mange andre spørgsmål og svar.

Da den svenske klasse endelig kommer, er der fnis og skjulte sideblikke. Et par elever fjoller lidt rundt, fordi situationen er akavet, når de skal finde deres svenske ven. Der er færre svenske elever end danske og derfor deles nogle af de danske elever om en svensk ven, det vækker vild begejstring og stemningen bliver lidt mindre trykket. Alle danske og svenske elever præsenterer sig på nabosproget, og to danske drenge hvisker pludselig, at det vil de altså ikke. Det er tydeligt, at selvom de har øvet sig, er de stadig usikre. To piger hvisker til hinanden, at de næsten ikke kan forstå, hvad de andre siger.

”Det er svært at tage fremmede ord i munden og sige dem højt. Elever synes ofte at det er pinligt, hvis udtalen er forkert, og derfor hvisker nogle af børnene næsten ordene, eller også taler de ned i gulvet. Det kan også være svært at indrømme, at man ikke forstår noget, og måske har de forestillet sig, at det ville være lettere. Det er nogle af de udfordringer vi har fokus på, når vi arbejder med eleverne. Vi skal gøre det nemt for dem, og sørge for at ligegyldigt hvordan man taler, så er det ikke pinligt. De skal i stedet tænke, at det vigtigste er at prøve – og så skal det nok gå,” siger Helena.

Forskelle og ligheder

De to klasser går ned i skolens store sal, hvor de skal stå i en rundkreds. Helena og Sine introducerer en leg som begge klasser kender – den hedder ”Simon Siger”. Simon siger sæt dig – og så skal man sætte sig. Undlader Helena at sige ”Simon siger” må man ikke røre sig. Helena siger på svensk, at Simon siger rul med ”axlarne” og de svenske elever ruller med skuldrene, mens de danske ser forvirret på hinanden. ”Skuldre hedder axlar,” siger Helena til eleverne. Eleverne glemmer hurtigt fornemmelsen af pinlighed og går i stedet op i legen. De griner og lytter opmærksomt efter ordene på henholdsvis dansk og svensk. Det er legen, det handler om, og på den måde bliver det meget nemmere at gentage ord på henholdsvis svensk og dansk uden at tænke så meget over det.

”Krop og bevægelse skal være med, når vi arbejder med sprog. Det skaber en bedre forbindelse til ordet, så det er nemmere at huske. Og det nedbryder barrierer og fjerner opmærksomheden fra den mærkelige fornemmelse i munden, når man som dansker eksempelvis skal sige ”sju” i stedet for ”syv”. I legen Simon Siger opdager eleverne forskelle og ligheder mellem ordene, der beskriver kroppen, eller forskellige bevægelser som at sætte sig, dreje rundt, eller strække armene i vejret,” siger Helena.

Eleverne går over til at skulle lave fysiske billeder med kroppen for hinanden. ”Hvordan ser en vaskemaskine ud?” spørger Sine og beder tre i en gruppe om at vise med kroppen, hvordan en vaskemaskine kunne være. Den midterste elev er tromlen og to andre er formen omkring dem. ”Husk billedet af vaskemaskinen, om lidt er der nogle andre, der skal lave den,” siger Sine. I rundkredsen gennemgår eleverne en række ord på begge sprog som juletræ, Rundetårn, elefant. Flere elever foreslår nye ord som brandmænd, løver, blomster, en dykker. To grupper drenge ender hele tiden med at ligge i bunke, mens de er ved at omkomme af grin. De andre elever griner med.

”Det er meget lettere at huske et ord, hvis man også har lavet et billede af ordet med kroppen. Man kan bedre huske ordet ”vaskemaskine”, hvis man selv har været en. Der er ingen her, der nogensinde glemmer, hvad en köttbulla hedder, for de har alle sammen prøvet at ligne en kødbolle,” siger Helena.

Dagen skrider frem og eleverne er blevet trygge ved hinanden. De holder frikvarter sammen og tager de svenske elever på tur rundt på skolen og snakker om, hvordan deres skoler på nogle måder ligner hinanden, men også er forskellige. Der bliver talt en del om mad, fordi de svenske elever synes at ”madpakker” er noget virkelig sært noget, og de danske børn misunder til gengæld den svenske kultur med ”mattsal” og varm mad.

”Eleverne har hele tiden kroppen med sig i arbejdet med nabosproget. Både det og samarbejdet i mellem dem fungerer som redskaber til at nedbryde sprogbarrierer. Når man først har ligget i en bunke sammen, er det ganske enkelt mindre pinligt at tale svensk, selvom tungen krøller. Hvis man har spillet en svensk köttbulla bliver det pludselig sjovt at sige det igen og igen,” siger Helena.

Eleverne finder hurtigt venner på kryds og tværs af grupper, klasser og lande. De taler på en blanding mellem svensk og dansk – og en gang imellem sniger der sig et engelsk ord ind, hvis det går helt i hårdknude. ” Vores erfaring er, at eleverne også får meget ud af det på sigt, fordi det blandt andet øger selvtilliden, at arbejde med æstetiske læreprocesser. Eleverne får et bedre sammenhold og de lærer hinanden bedre at kende i de enkelte klasser. Og så opstår der altid venskaber på tværs af landene,” siger Helena  

Inspiration:

Du kan bestille undervisningsmateriale på hjemmesiden Zebu.nu/Zerum

Du kan også hente inspiration til nabosprogsundervisning på nordeniskolen.org. Der ligger undervisningsmaterialer, tips, gode ideer til øvelser, masser af små film, tekster, og digteklipning, som kan downloades og bruges direkte i undervisningen. Der er også en ordbog og små lydfiler knyttet til hvert enkelt ord, så du kan høre det udtalt på alle 8 sprog.

Powered by Labrador CMS