. Skolen er blevet brændpunktet for ængstelighederne blandt de moderne forældre i konkurrencesamfundet," skriver ugebladet Wirtschaftwoche om den nye film.

Tysk film fokuserer på curlingforældre i konkurrencesamfundet

Respekt, bitte: En filmkomedie om forældre, der vil have en lærer fyret, har været nok til at starte en hed tysk debat om curlingforældrenes destruktive rolle i skolen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi  fyrer hende ikke. Hun skal bare afgive klassen. Hvordan hun vil begrunde det overfor skolens ledelse, er hendes problem."

Bang - så er kampen åbnet mod læreren Frau Müller. Målt ud fra artikler og kommentarer i den tyske presse kunne der fint være tale om virkelige hændelser. Men i virkeligheden er der blot tale om åbningsscenen i den ny tyske biograf-blockbuster "Frau Müller muss weg!" - eller på dansk: Fru Møller skal væk!

Snigpremiere på tv-serie om læreren Rita

Respekt, bitte Det lille kammerspil af en film udspiller sig en lørdag eftermiddag, hvor en håndfuld forældre har sat læreren i stævne på skolen. Den karikerede gruppe af yderst forskellige personligheder har kun den mission til fælles at få Frau Müller ud af klappen, fordi der er bange for, at deres børn får for dårlige karakterer til at komme i gymnasiet.

Læreren er imidlertid overraskende genstridig, og herfra eskalerer komedien i en række indbyrdes opgør, både mellem forældre og læreren, men i særdeleshed mellem forældrene indbyrdes.

Filmen har tydeligvist ramt en øm nerve i det tyske samfund, nemlig curlingforældre, der "kører deres poder i skole, bærer deres taske ind i klassen, tager deres overtøj af - og lige ser sig nødsaget til at føre en dels inkvisitorisk, dels formanende samtale med læreren på vej ud", som avisen Die ZEIT har formuleret det. Produktet bliver en "destruktiv vekselvirkning mellem ansvarsløse børn og forældrenes  mistillid til lærere og skole".

Fra instruktør Sönke Wortmanns side har det åbenlyst været intentionen at pirke til dette problem - i flere interviews har han beskrevet det stigende pres på lærere, der netop kommer fra forældrene.

Også i det tyske lærerforbund har filmen været anledning til at bede om lidt mere respekt, bitte:

"Der er til stadighed flere forældre, der optræder krævende og offensivt overfor lærere," udtaler Josef Kraus, der er formand for lærerforbundet og skoleinspektør.

"Jeg har også selv oplevet initiativer fra forældregrupper, der ville have mig til at sørge for, at jeg ikke at skulle sætte bestemte lærere på deres børns klasser, eller som ville have mig til at skifte lærere ud.

Til tysk medier beskriver lærerformanden, hvordan forældre i flokke kan finde på at troppe op på kontoret på grund af karakterer, der i deres øjne er uretfærdigt dårlige.

"Læreren beskyldes her for at være dårlig til at formidle eller dårligt forberedt, for at have for lidt disciplin eller at kræve for meget af eleverne."

Karakterræs og social angst En stor del af filmens omdrejningspunkt er Frau Müllers vurdering af eleverne - eller mere præcist: hendes karaktergivning. Det bunder i det tyske skolesystem, hvor man typisk får karakterer fra anden klasse, og afhængigt af forbundsland deler eleverne i gymnasium, realskole eller hovedskole efter fjerde, femte eller sjette klasse.

Også dette udskillelses- og karakterræs er atter blevet genstand for debat i forbindelse med filmen.

"Filmen er et autentisk billede af forældrenes moral i PISA-ideologiens tidsalder. Skolen er blevet brændpunktet for ængstelighederne blandt de moderne forældre i konkurrencesamfundet," skriver ugebladet Wirtschaftwoche og konkluderer, at figurernes fanatiske bekymring om deres egne børns fremtid knapt nok er karikeret. Den afspejler blot den veluddannede middelklasses enorme angst for social deroute.

Trods en svingende kritik i de tyske medier har Frau Müller i den grad skabt røre - og måske selvransagelse - blandt landets forældre. Det håber i hvert fald avisen Frankfurter Allgemeine, der kalder filmen "uhyre vigtig":

"Forældre har ofte held med at udøve et enormt pres. Derfor er overdrivelsen et rimeligt middel til at problematisere et stigende problem. Med andre ord: det er payback time i klasseværelset. Det er på tide, at respekten for lærerne genoprettes - altså forældrenes respekt!"

Powered by Labrador CMS