BLOG

Empty article - Subtitle

Udvikling af afgangsprøven - hvornår?

Med udkastet til en ny prøvebekendtgørelse, skabes der behov for at lærerne udvikler nye prøveoplæg. Men hvornår skal jeg gøre det? Igen en spændende opgave. Hvornår skal jeg mon løse den?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mulighed for gruppeprøve og udkast til ny prøvebekendtgørelse

Det er helt afgørende, at du orienterer dig via det følgende link hurtigst muligt, hvis du ønsker at tilmelde din afgangsklasse gruppeprøven i fysik/kemi.

Se mere om tilmelding på følgende link: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Tilrettelaeggelse/Forsoeg-og-dispensation/Forsoeg-med-proever-20132014/Forsoeg-med-gruppeproeve-i-fysik-kemi?smarturl404=true

I forbindelse med muligheden for gruppeprøve i fysik/kemi er der udfærdiget et udkast til en ny prøvebekendtgørelse. Det må forventes at den nye prøvebekendtgørelse træder i kraft til sommerprøveterminen. Det er derfor relevant at notere sig de vigtigste pointer.

Det understreges at prøven fortsat er praktisk og teoretisk. Der er altså fortsat krav om, at eleverne udfører eksperimenter. Altså fortsat fysik/kemi-undervisning, der indeholder et eksperimenterende element.

Der er krav om, at prøveoplæggene er formuleret som åbne spørgsmål eller problemstillinger. Jeg oplever sjældent at oplæggene er meget lukkede, men ofte ses det, at to elever uafhængigt af hinanden angriber et givet prøveoplæg på samme måde. Måske skulle vi i højere grad arbejde på at gøre prøveoplæggene til problemstillinger? Det vil kræve en anden tænkning og en udvikling af min daglige praksis. Udvikling kræver tid – noget jeg ikke har pt. Så med udkastet til den nye prøvebekendtgørelse vil jeg snarest banke på min skoleleders dør og spørge om, hvor mange timer hun vil lægge i det udviklingsarbejde?

Siden fælles mål fra 2009 har fysik/kemi haft 13 fælles trinmål med geografi og biologi. I udkastet til den nye prøvebekendtgørelse står at det ”bør” afspejles i nogle af prøveoplæggene. Et mentalt skridt på vej mod den fælles naturfagsprøve?

De to prøveformer, A og B er ændret i forhold til tidligere. Prøveform A giver eleverne mulighed for at aflægge prøve individuelt eller i grupper. I prøveform B har eleverne mulighed for at tale sammen om prøveoplæggene de første 30 minutter af prøven. I vejledningen fremgår det ikke om de 30 minutter, hvor eleverne har mulighed for, at debattere prøveoplæggene indgår i vurderingen.    

Det er tilladt at anvende internettet ved prøven, dog ikke til kommunikation.

Det er min umiddelbare vurdering, at udkastet til en ny prøvebekendtgørelse rummer præciseringer, der kan danne rammen for udvikling af vores fag. Jeg  håber min skoleleder, har samme mulighedssyn og vil  prioritere dette arbejde. Udvikling af verdens bedste folkeskole skal vel ikke ske i min fritid?

God arbejdslyst.