Folkeskolens matematikrådgiver

Blog

Farlig fordybelse

Høj hastighed og faglig fordybelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi lever i en tid, hvor lærerne løber hurtigere end nogensinde, hvor skuldrene er oppe ved ørerne og hastigheden er høj. En kollega, der flækkede et øjenbryn ved at løbe ind i en glasdør resulterede i 4 sting, en faldt op ad en trappe og et forstuvet håndled…

Men jeg kan heldigvis se frem til en matematikuge - en hel uge med kun et fag, både for elever og lærere. En hel uge, hvor vi kan fordybe os i forskellige områder af dette skønne og inspirerende fag. En uge hvor forskellige faglige områder er omdrejningspunktet for al undervisningen. En hel uge med matematik.

Folkeskolens matematikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lis Zacho er Folkeskolens matematikrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning - lis.zacho@gmail.com

En uge med bl.a. faglig læsning i matematik, hvor vi læser Fibos farlige færd, Mordet på Arkimedes og Den usynlige spion, og hvor vi arbejder digitalt med www.MaXimat.dk. En uge hvor engelsklærerne underviser i matematik på engelsk, og der løses mordmysterier. Nogle lidt farlige titler, men en uge med tid til fordybelse og god tid til eleverne på 7. årgang og deres lærere. Som lærer er den faglige fordybelse en nødvendighed, der i disse tider har trange kår, og mon ikke eleverne også har det helt samme behov for fordybelse.

Det tager tid at planlægge god undervisning, udvælge relevante undervisningsmaterialer, beskrive, målsætte, organisere osv., og tiden er en absolut nødvendighed for planlægningen og afviklingen af den gode undervisning. Men planlægning af undervisning kræver også tid til faglig fordybelse, didaktiske overvejelser, vurdering af undervisningsmaterialer og læsning af faglitteratur.

Lærere har brug for tid til faglig fordybelse!