Debat

Husk at anerkende de frivilliges arbejde

Rigtig mange sundhedsfremmende initiativer er i dag baseret på frivillig arbejdskraft. Hvis initiativerne skal kunne fortsætte, er det vigtigt at vi passer godt på ildsjælene. Et rosende ord, en tak eller et klap på skulderen kan være udslagsgivende for, at frivillige vælger at blive frivillige igen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi møder dem overalt i vores dagligdag. I gymnastikforeningen, til motionsløbet, i skolen, daginstitutionen, på plejehjemmet osv. osv. De er besøgsvenner for ældre, de taler med børn om livets små og store problemer i børnetelefonen, de sidder i forældrebestyrelsen eller boligens bestyrelse, de giver børn lektiehjælp, underviser i svømning, samler penge/ting ind og meget mere. Dem jeg taler om er selvfølgelig Danmarks mange frivillige, der hver især gør et værdifuldt stykke arbejde uden at få en krone ud af det.

Positiv tilkendegivelse gør underværker

Desværre glemmer vi lidt for ofte, at de frivillige rent faktisk er frivillige og dermed glemmer vi at give dem den kæmpe anerkendelse, som de fortjener. Og det er en skam - for netop en tak eller et rosende ord kan gøre, at den frivillige melder sig under fanen igen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Kommunikation er en svær ting

Madskolerne (sundhedsfremmende sommerferieaktivitet for børn, se www.madskoler.dk) er et af de mange projekter, som er baseret på frivillig arbejdskraft. Hos Madskolerne gør vi meget ud af at fortælle, at instruktørerne er frivillige. Det står gentagne gange på vores hjemmeside, ligesom vi skriver det i pressemeddelelser, i flyers, ved tilmeldinger, i deltagerbreve osv. osv. Alligevel oplever vi gang på gang, at møde forældre til Madskolebørn som tror, at instruktørerne er lønnede, hvilket må bevidne, at kommunikation er og bliver en svær ting.

Andre forventninger

Det er klart at hvis forældrene tror, at de instruktører, der er sammen med deres børn er lønnede, så er forventningerne og tilgangen til instruktørerne også derefter. Ved forældrene derimod, at instruktørerne er frivillige, bliver tilgangen til instruktørerne oftest noget mere positiv. Derfor er det uhyre vigtig for arrangørerne bag Madskolerne (Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000) at sætte fokus på frivilligheden, som ligger til grund for, at Madskolerne kan eksistere.

Simpel ligning

Ligningen for Madskolerne er meget simpel: Antallet af frivillige = antallet af Madskoler = antallet af børn, som kan få en sjov, lærerig og aktiverende oplevelse med mad. Hvis vi skal sikre så mange børn som muligt, kan komme på Madskole, er det derfor essentielt, at de frivillige bliver mødt med positivitet. Det kan i høj grad være udslagsgivende for, at de kommer igen – og måske oven i købet tager en ven/veninde/kæreste eller lignende med næste gang.

Så husk skulderklappet næste gang du møder en frivillig på din vej – Madskolefrivillig såvel som alle andre frivillige. De fortjener det!