Formanden for Dansk Sprognævn, professor Jørn Lund, lægger op til, at der bliver indført et nyt kommasystem.

"Dansk Sprognævn kan ikke sidde overhørig, at mange mennesker er utilfredse, og at det hele sejler. Politikere fra begge sider af salen er også optaget af sagen. Vi er nødt til at reagere," siger Jørn Lund til Kristeligt Dagblad i dag.

Han vil foreslå sprognævnets bestyrelse, at bestyrelsen sammen med nævnets repræsentantskab diskuterer en revision af kommasystemet.

Jørn Lund vil ikke selv på stående fod tegne et omrids af et nyt kommasystem.

"Mit oplæg er, at vi tager en grundig drøftelse og ser på noget af alt det materiale, der ligger om spørgsmålet", siger han.

"Hvor vi lander, er det alt for tidligt at sige noget om. Sprognævnet har 41 medlemmer med hvert deres synspunkt. Og hvis vi bliver enige om en indstilling, er der to ministerier - Kultur- og Undervisningsministeriet - som også har en mening".

Ro om kommaet

Formand for Dansklærerforeningen Jacob Buris Andersen har især to ønsker: En forenkling af kommareglerne. Og ro om kommaet.

Siden Dansk Sprognævn i 1996 indførte valgfrihed mellem det grammatiske komma (også kendt som kryds og bolle-kommaet eller det traditionelle komma) og det, der blev døbt "det nye komma", har det ikke været muligt at sætte punktum i striden om, hvordan kommaer bruges mest hensigtsmæssigt.

Kommaer sættes i stigende grad vilkårligt, og mange - både børn og voksne - kan ikke gennemskue de nuværende kommateringsregler fra 2004, som groft sagt fusionerer det grammatiske komma og det nye komma, men gør det valgfrit at sætte startkommaer.

Bachelorprojekt: Kryds og bolle-regler er meningsløse