Evaluerings- og følgeforskningprogrammet til af følge implementeringen af folkeskolereformen kan præsenteres i starten af det nye år, skriver Christine Antorini

Antorini: Mange skoler har ingen problemer

Undervisningsministeren anerkender, at nogle lærere er frustrerede, men hun hører fra lige så mange, at de ikke oplever problemer med folkeskolereformen. Sådan lyder meldingen fra Christine Antorini, efter DLF har fremlagt deres syn på reform og arbejdstidslov for Folketingets Børne - og Undervisningsudvalg. "Bortforklaring af problemerne", mener Lærerforeningens formand.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hvis det her ikke er startvanskeligheder, men en katastrofekurs, skal der jo rettidig omhu til", sagde sekretariatschef i DLF, Bo Holmsgaard, inden han sammen med blandt andre Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen den 25. november skulle foretræde for politikerne i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

DLF- foretræde på Christiansborg: Situationen er alvorlig

Noget tyder dog på, at DLF-delegationen ikke fik overbevist undervisningsminister Christine Antorini om alvorligheden af de problemer, foreningen ser ved den nye hverdag i folkeskolen. Efter DLF-besøget, hvor foreningen blandt andet argumenterede for, at de nye arbejdstidsregler er en barriere for at implementere reformen, blev ministeren af udvalget bedt om at forholde sig til foreningens ankepunkter.

I sit to sider lange skriftlige svar til udvalget bekræfter undervisningsministeren, at hun og DLF har forskellige opfattelser af udfordringerne i folkeskolen. Hun hæfter sig ved, at DLF opbygger deres argumentation på baggrund af henvendelser fra frustrerede medlemmer (læs hele det skriftlige svar til udvalget ved at følge link til højre).

"Jeg underkender ikke, at der i den nuværende forandringsproces er mange lærere, som føler sig udfordrede og frustrerede, idet de både skal forholde sig til ændrede rammer for deres arbejde og et ændret indhold. Jeg får dog tilsvarende også mange tilbagemeldinger om, at mange skoler arbejder hårdt og konstruktivt på at implementere folkeskolereformen, og at arbejdet med reformen skrider fremad uden de store problemer".

Christine Antorini erklærer sig dog enig i DLF's pointe om, at implementeringen af reformen skal følges tæt.

"Og et sådant samlet evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge og vurdere effekten af de forskellige initiativer i folkeskolereformen, er derfor netop ved at blive etableret. Resultater herfra vil løbende blive forelagt folkeskoleforligskredsen, og Danmarks Lærerforening er tæt inddraget i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet i kraft af deres deltagelse i referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen", skriver hun.

DLF: Man går kun i 4. klasse én gang

Formand for DLF Anders Bondo Christensen mener dog ikke, at Christine Antorinis svar er fyldestgørende.

"Hvis mininsteren vil have, at reformen bliver en succes, og vi får en god og velfugerende folkeskole, så er det afgørende, at udfordringerne tages alvorligt. De løses ikke ved konsekvent at bortforklare dem. Ministeren skriver, at hun er enig i, at vi ikke deler syn, og så er der da alt mulig grund til at gå i dialog, så vi kan få samme billede", siger DLF-formanden til folkeskolen.dk.

Han mener allerede nu, at faresignalerne er så store, at man ikke kan vente på resultater fra det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Christine Antorini regner med at kunne præsentere rammerne for i begyndelsen af det nye år.

"Eleverne går altså ude på skolerne nu, og de mærker konsekvenserne med det samme. Man går kun i 4.b én gang", siger Anders Bondo Christensen og tilføjer:

"Vi ser allerede nu, at lærerne bliver syge af stress, og at skolerne har svært ved at skaffe lærere. Det løses ikke pludselig af sig selv - vi er nødt til at skabe rammer, der gør, at lærerne kan lykkes med opgaven. I Sverige lod man stå til, og der mangler lige nu 38.000 lærere i grundskolen".

Bondo: Lærerne mangler forberedelse

Anders Bondo Christensen køber heller ikke ministerens præmis om, at foreningens billede af folkeskolen bygger på løsrevne henvendelser.

"Vi har for eksempel lavet store spørgeskemaundersøgelser, der blandt andet viser, at op mod 80 procent af lærerne ikke har tilstrækkelig tid til forberedelse. Jeg har normalt en sund skepsis over for den slags undersøgelser, men samtaler med hundredevis af medlemmer og løbende drøftelser med vores lokale kredse bekræfter mig i, at det er et retvisende billede", siger han.

Rammerne for forberedelsen sættes nu af skolelederen på den enkelte skole. Er det ikke et lokalt problem mere end et nationalt?

"Det er en trist tendens, at aben skubbes over på skolelederne. Regeringen og KL har i et regneark fundet ud af, at lærerne kan undervise to timer mere om ugen. Men der er en systemfejl. Regnearket tager ikke højde for de mange ekstra opgaver, der følger med mere undervisning".

Myte punkteret: Lærerne underviser mere end Antorini siger

Hvad vil I gøre fremadrettet?

"Vi vil fortsætte med at insistere på en løbende dialog for at prøve at sikre, at vi får et retvisende billede. Nu påbegynder vi overenskomstforhandlinger, hvor vi forhåbentlig kan arbejde hen imod, at parterne omkring folkeskolen kan skabe rammer, der sikrer kvalitet i undervisningen for eleverne".

Læs mere

Læs hele Antorinis svar til udvalget her