Debat

Mon lørdagsskole bliver det næste på dagsordenen?

Med alle de nye tiltag i den aktuelle reform er der vist behov for arbejdsro for at forsøge at få det, der nu er vedtaget, til at fungere. Men kan vi lærere mon vide os sikre på at Regeringen giver arbejdsro?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan kunne Helles tale lyde til julefrokosten med de andre folketingsmedlemmer:

Thornings Julefrokosttale til Folketinget:

Nu skal lørdagsfriheden snart ryge sig en tur!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi kan jo ikke nøjes med at se på, at andre flyver rundt og bliver populære med nye pakker, imens vi bare sidder og snakker.

Pakker skal da også være politiske!

Så vi er jo kommet i godt humør til at jule

Og i vores pakker er der jo intet at skjule

Selv om vores børn for længst er kommet over på "Privaten",

er der intet i vejen for at spare mere i Staten!

Så det ville jo også være helt forkert at lade det være usagt

at der engang skete det helt uheldige, at lørdagsskolen blev nedlagt

Ja, lærernes hverdag er jo derfor med fritid totalt spækket

Det skal da ikke bare være "fejet ind under gulvtæppet"!

Nej, helt ærligt folkens! - alt skal da helt frem i lyset

Folkeskolen kan sagtens blive endnu mere plysset

Og lærerne har ikke noget at pibe over

de går jo bare rundt dér dagen lang og halvsover

Og på lang lørdag skal de ikke bare ligge i deres senge

nu hvor vi jo i alt for høj grad må sige: "Riget fattes penge"

Den danske lærer skal jo heller ikke udvikle sig til sådan en splejs,

som jeg nogle gange har tænkt på, især da Steven arbejdede i Schweiz.

Gud bevare mig og Gucci taskerne

Jeg håber naturligvis, at ovenstående forbliver et fiktivt plagiat. I virkeligheden skal mange jo snart vælge og færre vælges ved næste valg. Jeg håber derfor, når uret i det nye år tikker, er det helt andre end lærere, der får en "prikker".

Powered by Labrador CMS