Lærer Peter Nielsen fra Holstebro fortæller i Folkeskolen nr. 22, hvordan han med mere end 900 undervisningstimer gør alt for at få hverdagen til at hænge sammen: http://www.folkeskolen.dk/554743/danmarksrekord-i-undervisningstimer

Stor respekt for det, men det er jo helt åbenlyst, at Peter på ingen måder lever op til folkeskoleloven. Her står der blandt andet:

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Og som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Det kan Peter jo umuligt leve op til, og tusindvis af lærere er i samme situation. Og det hjælper altså ikke at gøre tingene på en ”ny og anderledes måde”. Det hjælper ikke at ”låne hinandens forberedelse”.

Det nemme svar fra dem, der har ansvaret for Lov 409, folkeskoleloven og økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er, at det må lederen forholde sig til. Men hvad skal lederen stille op?

Da jeg for nogle måneder siden var til medlemsmøde i Holstebro, kunne mange fortælle, at de står i en situation, der svarer til Peters. Den samme melding får jeg på medlemsmøder landet over.

Lige nu forsøger de ansvarlige politikere at skubbe aben over på ledernes skuldre, men det løser ikke problemet, og det får eleverne ikke en bedre undervisning af.

Vi bliver nødt til i fællesskab, lærere og skoleledere, at gøre opmærksom på, at tusindvis af lærere dagligt står i den situation, at de ikke kan leve op til den lov, politikerne selv har vedtaget. Det er ikke brok eller illoyalitet. Det er nærmest vores pligt.

I forordet til Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed står der, at den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og at det er vigtigt, at også offentligt ansatte har mulighed for at deltage i debatten. Og videre står der:

"Det er ikke er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte, men i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, fordi offentligt ansatte - i kraft af deres specialviden inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således blandt andet kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få".

Politikerne har retten til at vedtage lovene i vores samfund, men deraf følger også pligten til at sikre, at loven kan overholdes.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger stiller vi krav om aftalte rammer, der sikrer lærerne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen i overensstemmelse med lovgivningen og de politiske forventninger. Det gør vi for at kunne sikre eleverne den undervisning, som de har krav på.

Er det ublu at kræve, at vi kan leve op til loven?