Flere pensionskroner til lærerne

Lærernes pensionsopsparing bliver i 2015 forrentet med hele 6,5 procent. Det bringer Lærernes Pension (LP) op i førerfeltet på pensionsmarkedet. Samtidig sænker LP prisen på invalidepension, så en større andel af lærernes pensionsindbetalinger går til deres alderspension.

Publiceret

Lærernes Pension


Lærernes Pension (LP) blev stiftet i 1993, da mange lærergruppergik over til overenskomstansættelse. Selskabets fulde navn er'Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab'.
Lærernes Pension er pensionsordning for omkring 130.000 lærere ogforvalter en formue på mere end 50 milliarder kroner. LP har enårlig præmieindtægt på over fire milliarder kroner.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

2,1 procent. Så meget stiger depotrenten i Lærernes Pension (LP). Nemlig fra 4,4 procent i 2014 til 6,5 procent i 2015. Allerede de 4,4 procent i 2014 var en høj depotrente, og ikke mange pensionsselskaber og banker kan slå 6,5 procent i 2015, om overhovedet nogen.

Høj depotrente også i de kommende år

Også i 2016 og videre frem kan lærerne regne med en god forretning af deres pensionspenge.

"Lærernes Pension er velpolstret, og det kan medlemmerne høste frugten af. Vores prognoser viser, at medlemmerne kan se frem til en pæn depotrente i de kommende år - også selv om der kommer år med dårlige afkast", skriver LP i en pressemeddelelse.

Færre penge bliver brugt til invalidepension

Til næste år vil LP endvidere sænke prisen på invalideforsikringerne med 25 procent.

"Det er tredje år i træk, vi sænker prisen, og det hænger sammen med, at vi kan se en udvikling, hvor et stigende antal af de medlemmer, der får tilkendt invalidepension, vender tilbage til arbejdsmarkedet igen", skriver LP.

Faktisk kunne LP hensætte endnu færre penge til invalidepension, men selskabet tør ikke på grund af den nye folkeskolereform.

"Selv om vi sætter prisen ned, er vi forsigtige, for vi kender endnu ikke konsekvenserne af folkeskolereformen", skriver LP.

"Samlet har vi sænket prisen på invalideforsikringen med 55 procent gennem de seneste tre år, så en større del af lærernes pensionsindbetalinger går til deres alderspension", fastslår LP.