Forskning

Forsker: Skrot lektierne, og få dygtigere elever

Uforberedte elever giver spildtid og uro i klassen. Lektieforsker Flemming B. Olsens løsning lyder: Drop lektierne, få gladere elever, og hæv det faglige niveau.

Publiceret

FÅ PÆDAGOGER I UDSKOLINGEN

Kun 104 af 1.492 adspurgte pædagoger svarede i en nyligBUPL-undersøgelse, at de er inddraget i lektiecaféerne iudskolingen. Hele 54 procent tilkendegiver, at de er med iindskolingens lektiecaféer, mens 16 procent giver et nap med påmellemtrinnet.


Kilde: BUPL

Lektiefri klasser giver gladere elever og klogere elever. Sådan er ph.d. i lektier Flemming B. Olsens egne erfaringer fra de gymnasieklasser, han underviser. Han står bag en undersøgelse, der viser, at elever, der har lektier integreret i undervisningen, får højere karakterer end dem, der læser lektierne hjemme.
Foto: Hung Tien Vu og Bo Tornvig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forleden fik gymnasielærer og ph.d. Flemming B. Olsen et kæmpekram af en dreng fra 3.g på Tornbjerg Gymnasium, lige før timen gik i gang.

»Jeg havde helt glemt, at vi skulle have psykologi«, sagde drengen, da han lagde armene om Flemming B. Olsen.

»Det er jo så simpelt. Vil du have glade elever, så sig: 'I får ikke lektier for til mine timer'«, siger lektieforskeren.

»Jeg forsker i noget, som alle har en holdning til. For alle har selv prøvet at læse lektier«.

Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever

Og netop det er også noget, han mener gennemsyrer folkeskolen.

»Alle skolelærere har selv gået i skole og fået lektier for. Det er en del af deres skoleopfattelse. Man har det som en rutine, og lektier er synonymt med at gå i skole. Samtidig er det svært at udvikle nye metoder, fordi man har en forestilling om, at lektier disciplinerer, gør eleverne ansvarlige og gør dem mere uddannelsesparate. Men sådan er det ikke«.

Forsøg: Lektiefri skole gør elever klogere

Flemming B. Olsen kunne sikkert også få glade elever, hvis han uddelte flødeboller. Men når det kommer til den lektiefri skole, har forskeren stærke argumenter for, at det er en god ide. Foran ham på spisebordet i villaen i Svendborg ligger en diger bog med titlen »Lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser«. Bogen er Flemming B. Olsens ph.d.-afhandling fra 2010 og den første danske forskning om lektier. Resultaterne er lige så gyldige for folkeskoler som for gymnasier, forsikrer han.

»Man bliver ikke klogere af at læse lektier«, lyder hans korte konklusion.

Flemming B. Olsen er fortaler for, at traditionelle lektier afskaffes, og at lektierne i stedet integreres i undervisningen. Som ekstern lektor på Syddansk Universitet har han netop været primus motor på et forsøg i klasser på voksenuddannelsescentre i Region Midtjylland. Klasserne var i gang med et forløb, som svarer til folkeskolens 9.-10. klasse. Ni klasser deltog i forsøget. Nogle klasser fik ikke lektier for i dansk, engelsk og matematik, mens en række kontrolklasser læste lektier hjemme.

»Undersøgelsen viste, at en overvejende del af de elever, der havde lektieintegreret undervisning, fik højere karakterer end dem, som havde lektier for«.

Flemming B. Olsen hjælper gerne, når skoler ønsker at indføre lektiefrihed. Han er inspirator for to københavnske skoler, der lige nu er i gang med et treårigt forsøg med lektiefri skole. Desuden er han garant for, at de faglige mål på Glamsbjerg Lilleskole bliver nået, selv om skolen på 35. år kører uden lektier.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer

Lektiefrihed mindsker spildtid

En af grundene til, at elever lærer mere, når de ikke har lektier for, er, at der er mindre spildtid og et større fælles udgangspunkt for læring i klassen.

»Det er sjældent, at alle i en klasse har læst lektier. Så går en del af tiden med at finde ud af, hvem der har lavet hvad. Nogle gange vurderer læreren, at der er så få, som har læst lektier, at det er nødvendigt at gennemgå lektierne i klassen. Så falder de, der har læst lektier, fuldstændig fra. For de har siddet og knoklet klokken otte, mens de andre så fodboldkamp«.

Hans tese er klar. Man skal arbejde med noget i klassen, og så skal man lige efter bruge det.

»Der skal være en samtidighed. Når man lærer noget, så skal eleverne umiddelbart efter anvende det. På den måde bliver eleverne ansvarlige over for læreren og over for klasserummet. Men det kræver faste rammer. Til gengæld er eleverne mere motiverede, fordi de umiddelbart kan se, hvad de skal bruge det, de har lært, til«.

Stressende adskillelse

I dag kan elever og forældre vælge lektiehjælp fra, og derfor skal den placeres i ydertimer. Flemming B. Olsen mener, at det i den situation er vigtigt, at lektiehjælpen foregår i klassen, at så mange som muligt deltager, og at det er klassens lærere, der varetager hjælpen.

»Den dekontekstualisering, som det er at flytte læring et andet sted hen og så flytte det tilbage igen, er for mange elever meget anstrengende. De tænker: Hvad var det nu, jeg skulle? Hvorfor skulle jeg det? Hvis læreren kender eleven og ved, hvad lektierne skal bruges til, er det meget lettere«.

Hvis lærerne giver lektier for hjemme, er måden, det sker på, vigtig.

»Man skal tydeliggøre det for eleverne. Læreren skal skrive ind på intra. Det skal rammesættes, så eleven ved, hvorfor han skal læse fra side 17-24, og hvad det skal bruges til. Ellers mister mange motivationen«.

Flemming B. Olsen mener faktisk, at lektier kan have en direkte negativ effekt.

»Lektier kan betyde, at elever præsterer dårligere i klassen. Simpelthen fordi de får en dårligere relation til skolen. Det kan godt være, at de læser lektier, men de hader det. Det er ikke kun dem, der har svært ved det, som bliver dårligere. Også dygtige elever kan blive dårligere, fordi lektierne stresser dem«.

Tåsingeskolen: 
Lektiefag kræver forberedelse