Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) er en faglig og kollegial forening for de kommunale chefer for blandt andet skoleforvaltningerne. 

"BKF meldte tydeligt ud overfor DLF, at vi naturligvis er arbejdsgivere", sagde Eik Møller, da han på årsmødet fortalte om sidste års lockout. "Men der er me­re, der forener os i forhold til folkeskolen, end der skiller os. Der har også i vores dia­log med DLF været skarpe menings­ud­veks­linger, men tilgangen fra BKF's side har hele vejen igennem været, at det er mens kri­gen raser, at man skal vinde freden. Jeg op­for­drer til, at DLF investerer endnu mere energi i at finde tilbage på samarbejdssporet nationalt. Folkeskolen skal tales op, det har vi alle et ansvar for, også DLF".

Anerkendelse til BUPL

"Ligeledes har vi en konstruktiv dialog med BUPL. Jeg mener, der er god grund til at anerkende BUPL's måde at håndtere de potentielle konfliktfelter, nu hvor pædagogerne skal spille en større rolle i folkeskolen. Men vi er langt fra færdige med at drøfte og udvikle den måde pædagogerne relevant og meningsfuldt kan og skal indgå på".

Eik Møller talte en del om foreningens og chefernes ageren i medierne. Når det gælder implementeringen af folkeskolereformen har bestyrelsen i BKF besluttet at søge indflydelse bag kulisserne. Derimod har man valgt at gå meget aktivt ind i debatten om inklusion:

"BKF blander sig i denne debat, fordi debatten i perioder reducerede folkeskolens rolle og be­tydning med forenklede og forsimplede bud­ska­ber, og fordi der ofte er en ten­dens til at pege efter skyldige. Som chefer og som chefforening har vi et medansvar for, at den offentlige debat fo­re­går på et oplyst og sagligt grundlag. Der er derfor mere end nogensinde behov for, at vi lokalt og nationalt stiller op og står på mål, også når det er svært", sagde Eik Møller.

Inklusion og enkeltsager

"Når der er begået fejl, så står vi ved dem og fortæller, hvad der gøres for, at det bli­ver bedre. Når vi vil en kommunal folkeskole, og vi vil det kommunale råderum, så må vi også tage ansvaret og stå med oprejst pande, når det blæser. Inklusion vil have et vedvarende fokus i foreningens arbejde. Alt for ofte reduceres in­klusion til et spørgsmål om 'dem og os'. Om de få børn med særlige behov. Om pro­cen­ter. Om enkeltsager. Her har BKF både en mulighed og en særlig forpligtelse. BKF skal stå op for inklusion. BKF skal kontinuerligt redegøre for argumenterne for inklusion. Og så skal vi stå på mål for inklusion, når enkeltsagerne kører", sagde Eik Møller, som vurderer, at man generelt gør et godt og solidt stykke arbejde kommunalt.

"Problemet for os kommunikativt er, at alle de gode ek­sem­pler fra hverdagen ikke ses, da de netop er udtryk for god inklusionspraksis. Derfor er det træls med enkeltsagerne, da de er alt for lette at spinde negative hi­sto­rier om kommunerne, som de onde, og de fortabte børn og deres forældre, som ofrene på inklusionens alter".

Eik Møller gentog også sin markante kritik af, at at der pilles knap en kvart milliard ud af vej­­ledningssystemet for at finansiere elementer i erhvervsuddannelsesreformen:

"Hvor blev empirien og det forskningsmæssige ophæng af? Vi oplever i tiltagende grad, at staten møder kommunerne med metodekrav, der bygger på ak­tuelt bedste viden ud fra forsk­nin­gen. Det må være rimeligt at stille det samme krav den anden vej".

Lammende kritik af reform af uddannelses-vejledning