Bachelorprojekt

En diagnose kan virke negativt på eleven

Hvordan kan man som lærer være opmærksom på, hvordan skolens diagnosticerende diskurs fungerer? Det spørgsmål rejser Karinette Bay i sit bachelorprojekt ”Man vil jo helst bare være normal - En undersøgelse af skolelivet som diagnosticeret set med elevernes øjne” fra professionshøjskolen Metropol.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Projektet handler om elevernes læringsforudsætninger og selvopfattelse i inklusionsprojektet i almenklassen, og om hvad læreren skal være opmærksom på for bedre at kunne støtte inklusionsprojektet. Det er baseret på enkelte kvalitative forskningsinterview, og konklusionen er, at diagnoser kan have en uheldig indvirkning på almenelevernes selvopfattelse og læringsforudsætninger. "Undersøgelserne peger på, at eleverne fokuserer på at være normale. At få en diagnose kan opleves som afvigende fra det normale, hvilket kan få negativ betydning for elevernes selvopfattelse, herunder også for elevernes læring, da disse to begreber, på baggrund af opgaven, opfattes som sammenhængende," skriver forfatteren. Den diagnosticerende diskurs, der opleves i almenskolen, lader til at have forsnævret normalitetsbegrebet. Samfundets økonomiske støttesystem har presset skolen til at fokusere på diagnoser og problemer hos det enkelte barn, hvilket har forstærket en tro på, at diagnosen er noget iboende, og dermed noget unormalt hos eleven. "Den diagnosticerende diskurs har skabt tynde fortællinger om eleverne, som ikke har efterladt meget plads til de gode fortællinger, der også er om eleverne, hvilket utvivlsomt har betydning for elevernes selvopfattelse og læring. Dermed ikke sagt, at diagnoserne skal forkastes, det er blot afgørende, at de ikke kommer til at udgøre hele sandheden om eleven. Når tynde fortællinger bliver dominerende, kommer vi let til at fokusere på de handlinger og reaktioner, der passer ind i mønsteret, mens det, der ikke passer ind, let overses," mener Karinette Bay.  Diagnosen bør ses som et øjebliksbillede således, at der efterlades plads til nysgerrighed, der åbner op for de uanede udviklingsmuligheder, som alle elever bærer på. Der skal skabes gode fortællinger om eleverne, der bliver selvbekræftende. De tynde fortællinger placerer eleven i en marginaliseret position, der skaber et negativt felt, hvor det er umuligt at forandre sig i. De gode fortællinger har stor indflydelse på eleverne, og kan være med til at udvikle og støtte eleverne i inklusionsprojektet. I forhold til lærerrollen har skolens diagnosticerende diskurs sat almenlærerne skakmat, fremhæver forfatteren: "De er blevet usikre på deres didaktiske kompetencer til at arbejde med eleverne i komplicerede læringsituationer, hvilket smitter af på elevernes opfattelse; de oplever, at de er problemet. Den herskende idé om, at de specielle tilbud er de bedste for eleverne, er blevet en selvopfyldende profeti. Denne har affødt en usikkerhed hos lærerne, hvilket er helt forståeligt, der forventeligt har smittet af på eleverne." Projektet peger på den afgørende betydning af en god og anerkendende lærer-elev-relation, der har stor betydning for elevernes læring og selvopfattelse. Eleverne har brug for, at læreren stiller sig som en signifikant anden, som eleven kan spejle sig i. Læreren må her være tro mod egne evner og signalere sikkerhed og en tro på, at eleven kan udvikle sig. Hvilket er befordrende for elevens selvopfattelse og læring. Ydermere peger resultaterne på, at læreren må internalisere den inkluderende tankegang, hvor alle opleves som unikke, hvorved ingen altså er mere normale end andre. "Lærerens accept af inklusion har afgørende betydning for, om inklusionsprojektet lykkes," skriver Karinette Bay. Derfor bør dette ses som en central handlemulighed for kvalificering af praksis." De seneste års brug af inklusionsbegrebet har gjort, at det lader til kun at sigte mod nogle få elever, "der skal inkluderes". For at ændre denne forestilling, kunne en del af løsningen være at tænke undervisningsdifferentiering fremfor inklusion. Undervisningsdifferentiering henvender sig til alle læreres didaktiske kompetence, ikke kun til specialpædagogiklæreren. Ydermere spreder begrebet fokus ud på alle klassens elever. Undervisningsdifferentiering sigter mod at planlægge en undervisning i elevernes nærmeste udviklingszone, hvilket mine undersøgelser pegede på som befordrende for inklusionen. Her får eleverne udfordringer på det rette niveau, hvilket kan give positive oplevelser med det faglige arbejde - der så igen kan være befordrende for elevernes selvopfattelse. Overordnet mener Karinette Bay,  at der er rigtig meget viden at hente i elevperspektivet. Eleverne bør betragtes som eksperter - for det er de! De kan levere en unik viden om livet i skolen, der kan bruges til praksisudvikling. Elevperspektivet kan levere viden om, hvilke faktorer i konteksten der har betydning for elevens læring og selvopfattelse, hvilket ovenstående handleperspektiver er et eksempel på. Se hele projektet til højre under EKSTRA: Man vil jo helst bare være normal -  En undersøgelse af skolelivet som diagnosticeret  set med elevernes øjne

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Powered by Labrador CMS