Minister: Tag DLF-undersøgelse med et gran salt

Undervisningsministeren tager DLFs forventning om nedskæringer på skoleområdet med et gran salt. Sidste år forudså DLF nemlig også nedskæringer, og i stedet steg udgifterne, siger hun. Den oplysning stemmer dog ikke med kommunernes egne tal.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KLs tal for skolebudgetterne viser et fald i driftsudgiften per elev fra budget 2002 til budget 2003 på 1,0 procent, selvom de samlede kommunale driftsudgifter til skolerne steg med 0,8 procent, simpelthen fordi elevtallet også steg:

"I de undersøgelser, vi gennemfører, spørger vi kredsene om deres forventninger til serviceniveauet næste år på baggrund af de budgetudmeldinger, de har fået i september. I mange år har det været sådan, at kommunerne har budgetteret for optimistisk - så de efterfølgende ikke har været i stand til at overholde budgetterne. Så når kredsene ser et budget for næste år, så vil de formodentligt ofte - og ganske korrekt - sammenligne med det serviceniveau, der rent faktisk er i kommunen - men det kan meget vel koste mere, end det oprindelige budget tilsiger", påpeger konsulent i Danmarks Lærerforening, Lars Blom Salmonsen.

Samtidig er DLFs undersøgelse gennemført, før budgetterne blev endeligt vedtaget. Der kan altså være kommuner, som har vurderet, at de ikke kunne leve med de påtænkte serviceforringelser og alligevel har besluttet at bruge flere penge på folkeskolen end i de første budgetudmeldinger.

"Men i år frygter vi, at det ikke er sket ret mange steder, fordi skattestoppet simpelthen ikke giver kommunerne ret mange økonomiske valgmuligheder", siger Lars Salmonsen.

Undervisningsministeren stillede spørgsmålstegn ved DLF's tal, da den socialdemokratiske skoleordfører for nylig tog dem op i Folketingets spørgetid. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statstistik fremhævede undervisningsminister Ulla Tørnæs, at budgetteringsniveauet i 2003 ligger cirka 1,9 milliarder over niveauet i 2001. Lars Blom Salmonsen påpeger, at det - når man skal vurdere tallene - ville være rart at vide, om den beregning er pris- og lønreguleret. Han tilføjer, at der samtidig er sket en pæn stigning i elevtallet, ligesom der hvert år overføres en øget pensionsbyrde fra staten til kommunerne, når tjenestemænd pensioneres og erstattes af overenskomstansatte, hvis pensionsbidrag skal betales af kommunen:

"Det giver øgede driftsudgifter til folkeskolen, men det hæver ikke serviceniveauet", påpeger han.

Powered by Labrador CMS