Debat

Sund fornuft !

Hvor længe skal vi vente på, at politikerne bruger deres sunde fornuft?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoler og sund fornuft

Af Carsten Hogstad, tidl. lærer, skoleleder og forvaltningschef.           Berlingske Opinion d. 20. november 2014.

I lederen fredag 7. november opfordrer Berlingske til at bruge den sunde fornuft i spørgsmålet om lærernes arbejdsvilkår. Det må siges at være post festum at avisen maner til det, men selvfølgelig bedre sent end aldrig, selv om »rettidig omhu« snarere burde have været udvist af avisen på det tidspunkt, hvor KL og Folketingets politikere begyndte deres særegne nedbrydning af folkeskole og gymnasium.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

IKKE ALENE HAR vi fået en folkeskolereform, hvis succeskriterier hviler på konkurrencestatens præmisser og ikke børnenes, men derudover har man direkte forhindret lærerne, som trods alt er dem, der skal gennemføre intentionerne i skolereformen, i at udføre deres arbejde på en måde, så det fremmer reformens formål: At skabe en bedre skole og dygtigere elever. Beviserne for dette postulat er snart så mange, at selv undervisningsministeren og KL´s Michael Ziegler burde kunne forstå det!

Lederskribenten skriver, at lærerne har fået en »overenskomst«, der – rigtigt nok – har medført markante ændringer i undervisning og arbejdstid, men at kalde det politiske lovindgreb på området i foråret 2013 for en overenskomst, er direkte misbrug af ordet, idet en overenskomst betegner en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.

SOM DET VIST efterhånden står klart for alle, der har fulgt bare en lille smule med, var der ikke tale om en aftale, men om en meget udemokratisk og udansk magtdemonstration fra arbejdsgiver- og politikerside, som satte lønmodtagerne helt ud af spillet. Respekten for den deliberative demokratitradition, der bygger på en kvalificeret debat på et veloplyst og nuanceret grundlag mellem parterne, blev brutalt tilsidesat af politikerne, på en hidtil uset politisk magtarrogant måde.

Derfor er det netop ikke på tide, »at lade røgen lægge sig«. Der går som bekendt sjældent røg af en brand, uden at der er ild i den, og det bliver der ved med at være indtil politikerne forstår, at de ikke bare mishandler lærerne, men også deres egne visioner om en bedre skole ved at fortsætte med at påstå, at lærernes helt utidssvarende og rigide arbejdsvilkår fremmer skolereformens målsætning om en bedre skole. Slukker politikerne ikke ilden ved at tilpasse lærernes arbejdsvilkår til den opgave, de udfører som vidensarbejdere, vil den fortære folkeskolen, og når røgen så har lagt sig, vil der af asken på sigt opstå en privatskolekultur, som ved at give lærerne de rigtige arbejdsvilkår i forhold til arbejdet sikrer kvaliteten i skolerne, men som samtidig vil afslutte den stolte danske tradition med én skole for hele folket.

AT FEJLE ER menneskeligt selv for politikere, men at fortsætte med at fejle er idiotisk! Hvor er de politikere, som tør stå frem og indrømme, at de tog fejl?