Blog

Studerende: Vi mangler en kritisk tilgang til digitale læremidler

To studerende fra DPU efterlyser fælles fagbegreber og –termer til at vurdere og analysere digitale læremidler. Og påpeger det paradoksale i, at man investerer rigtig meget i at digitalisere skolerne, samtidig med at lærerne ofte spises af med et teknisk kursus og ingen undervisning i, hvordan de kan forholde sig kritisk eller didaktisk til digitale materialer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læremiddel.dks primære opgave som videncenter er at bidrage til “skoler og uddannelser i verdensklasse” ved at udvikle og omsætte teoretisk kvalificeret viden om læremidler. Det indebærer bl.a. at hjælpe med at sikre kvalitet i læremidler, kvalificere uddannelse i og formidling af læremidler og ikke mindst at udvikle en ny læremiddeldidaktik.

Derfor bliver vi rigtig glade, når to studerende på DPU også tager problematikkerne op og belyser dem. I opgaven ”Digitale undervisningsportalers særlige læringspotentiale i danskfaget” efterlyser Ellen Bang Møller og Anders Korsgaard Pedersen fælles fagbegreber og –termer til at vurdere og analysere de nye digitale læremidler efter. Og de undrer sig over, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved den nye teknologis potentiale i forhold til at støtte og udvikle undervisningen.

Vi vælger ud fra forkerte præmisser

Læremiddel.dk

For de mener, at der mangler en kritisk tilgang til de digitale produkter, der findes på markedet – også blandt de kommende lærere.De påpeger det paradoksale i, at man investerer rigtig meget i at digitalisere skolerne, samtidig med at lærerne ofte spises af med et teknisk kursus, hvor de kan lære at bruge udstyret. Der er ingen undervisning i, hvordan lærerne kan forholde sig kritisk eller didaktisk til digitale materialer, eller hvordan de bedst muligt kan bruge dem i undervisningen.

De mener, at det ikke længere er givet, at man som lærer kan gennemskue den didaktiske røde tråd i en portal.”Det var vi måske bedre uddannet til for nogle år siden, hvor lærebøger i f.eks. historie lignede hinanden i opbygning. I dag risikerer man let at vurdere digitale materialer ud fra forkerte præmisser. Man falder måske for, at de ser lækre og indbydende ud, og så får man ikke forholdt sig til, om de reelt tilbyder noget nyt i undervisningen, som man ikke kunne få med en almindelig bog. For det er kun, hvis man som lærer kender de muligheder, der ligger i mediet, og ved, hvad det burde kunne tilbyde, at man kan vurdere det ordentligt”, understreger de.

Man kan ikke videndele viden, man ikke har

”Og man kan altså ikke tørre den af på lærerne ved at sige, at så må de bare videndele. For hvordan skal man kunne videndele, når man ikke har noget viden at dele?” I stedet bør der skrues efteruddannelse sammen på baggrund af den forskning, der allerede er begyndt at fokusere på digital læring.

”Fokus skal rettes henimod, at mediet skal kunne tilbyde noget andet og mere end p-bogen. Udnytter portalen mediets muligheder? Fordrer den didaktisk nytænkning? Hjælper den læreren til at skabe en bedre undervisning og imødegå de krav, som stilles fx mht. differentiering?”

Og så skal der også undervises i det på læreruddannelsen.”Men det må ikke være et særskilt fag. Det skal være en del af undervisningen, og ikke kun teori. Man kan ikke bare præsentere en artikel af Thomas Illum Hansen eller Jeppe Bundsgaard og sige ”diskuter det her”.

Du kan læse hele interviewet her