Jens Raahauge
Blog
Sorberne findes
Den digitale tænkning satser på den lige vej til et bestemt mål, den analoge på at nå overraskende beriget frem. Hvad det kan betyde, er her anskueliggjort gennem en lille rejseoplevelse.
Polen og det østlige Tyskland har for min kone og mig længe været overset land, men det prøver vi nu at råde bod på. Vi har et mål om at lære denne del af Europa bedre at kende med alt, hvad denne del af vores verdensdel har at byde på af ypperlig kultur og ufattelig umenneskelighed.
På vores seneste tur var målet Krakow over Leipzig. Vi har ikke GPS, men et vejkort over Europa, og min kone er en glimrende kortlæser. Vi vil gerne nyde turen, og derfor undgår vi på store strækninger at skulle være opmærksomme på frie mænd med fri hastighed: Vi vælger andre veje end Autobahn.
Ved et knudepunkt var det svært at se, hvilken vej vi skulle vælge. "Vejen deler sig lige i revnen af kortbogen," udbrød fruen. Så vi valgte på slump og kom til et område, hvor vej- og gadeskilte var tosprogede: tysk og et slavisk sprog. Hvor var vi havnet?
En nærmere granskning af en turbog tydede meget på, at vi var i Spreewald, og at sproget var sorbisk - talt af de 60.000 sorbere, som har forvandlet området til et indenlandsk floddelta, idet de ud fra floden Spree har gravet et netværk af kanaler, som de besejler med fladbundede pramme. I deres område er der byer, som ikke kan nås af de frie mænd med fri hastighed, men kun af de frie sorbere, som dyrker jorden med gammeldags redskaber. Prammene kan ikke bære vor tids megamaskiner.
Vi anede ikke, at sorberne findes. Men det gør de! Og nu har jeg fortalt vidt og bredt om dem til lærere i alle aldre - og kun en enkelt har ment at have hørt om dem. Selv om deres kanalområde er på UNESCOs kulturarvliste og ganske tæt på Danmark.
Deres hovedafgrøde er saltagurker. Det var den afgrøde, der i filmen "Good Bye, Lenin" blev fremhævet som den ypperste frembringelse i DDR.
Vi nåede frem til Krakow en masse saltagurker og en enestående kulturoplevelse rigere. I Krakow så vi det, vi havde planlagt at se, og det var bestemt et besøg værd. Men....
Enhver undervisning skal gerne føre frem til målet, men hvis man styrer den lige vej, mister både elever og lærere berigelsen. Så slug ikke alt fra læringskonsulenternes manualer. Der er altid et par revner i manualens motorvejsnet, hvor det er muligt at vælge nogle margueritruter. Det overraskende venter - og målet skal nok blive liggende.
