I år kan skolerne vælge mellem forskellige elevplansværktøjer, inden Københavns Kommune tager endelig stilling til, om kommunen skal have ét fælles elevplanssystem.

Forskellige elevplansværktøjer afprøves i København

I Københavns Kommune overvejer man, om alle skoler skal benytte det samme elevplansværktøj i fremtiden. Afgørelsen bliver dog først truffet til foråret.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved udgangen af 2017 skal alle landets skoler ifølge aftale mellem staten og KL være tilknyttet den samme brugerportal. Via portalen vil den enkelte skole kunne benytte de værktøjer, herunder det elevplansværktøj, som kommunen selv har valgt og købt. 

"Man skal forestille sig, at brugerportalen i Københavns Kommune kommer til at give adgang til visse redskaber, mens brugerportalen i Aarhus vil give adgang til andre, fordi man i Aarhus fx vælger et andet elevplansværktøj", forklarer konsulent på kontoret for Pædagogisk It i Københavns Kommune Anna Barbara Bach.

I Københavns Kommune overvejer man frem mod foråret fordele og ulemper ved at bede alle skoler i kommunen benytte det samme elevplansværktøj. Det er ikke et krav i forhold til brugerportalen, men der er til gengæld stillet en række nye og omfattende krav til, hvad elevplanen skal rumme.  

"Skolerne kan i år vælge mellem et par stykker, som Pædagogisk IT har finansieret eller vælge at arbejde i de skabeloner, vi har fået tilrettet i Intra. De kan også vælge noget helt fjerde for egen regning", fortæller Anne Barbara Bach  

Beslutningen om, hvorvidt hovedstadens skoler skal benytte samme eller kunne vælge imellem flere elevplansværktøjer vil blive taget i løbet af foråret på baggrund af erfaringer med de alternativer, der er i spil nu.

Eleven skal inddrages

De nye krav til elevplanerne er noget forskellige fra de hidtidige, fortæller Anna Barbara Bach.

"Tidligere var kravet,  at man skulle lave en elevplan for alle elever i alle fag. Nu er kravet, at alle fag skal omtales og der er angivet et minimum for, hvad man kan nøjes med". Hun forklarer videre:

"Det er et krav, at planen har en statusdel, der beskriver status i forhold til elevens læringsmål og en opfølgningsdel, hvor man beskriver hvordan elev, forældrer og skole følger op. Eleven skal selv inddrages i og forstå udarbejdelsen af elevplanen, så det ikke bliver et dokument 'udenom' eleven. Planen skal også indeholde en vurdering af elevens uddannelsesparathed".

Debat: Krav til digitale elevplaner i folkeskolen - en udfordring!

Ikke et statusnedslag   

Det er desuden fra Undervisningsministeriets side fremhævet, at elevplanen skal give eleverne en systematisk løbende evaluering.

Anna Barbara Bach er enig i, at det netop er den løbende evaluering og den umiddelbare feedback på opgaven, der får eleverne til at rykke. Derfor ser hun også et problem i, at elevplanen ofte bliver set på som et statusnedslag.

"Man skal væk fra at tænke på elevplanen som et statusnedslag. Men jo større den bliver, jo mere statusnedslagsagtig bliver den. Det nytter bare ikke noget, at man får en udtalelse i november og en igen til marts. Det betyder helt vildt meget fjorten dage før og helt vildt meget ugen efter, men så er den væk", siger hun.  

KL: Lærerne skal undervise i stedet for at lave elevplaner

Fra de københavnske skoler, der benytter et elevplansværktøj, som kommunen har betalt, afventer forvaltningen en evaluering i det nye år.

Anna Barbara Bach er i den sammenhæng  spændt på at høre skolernes vurdering af, hvilket redskab der er det bedste til at understøtte den løbende evaluering.

...

Folkeskolen.dk arbejder pt. på en artikel, der fortæller mere overordnet om brugerportalen og hvad lærerne kan forvente.

Blog: Er det aflivingen af Skolekom m.v.?