"Desværre er digitale skaberkompetencer ikke noget, der gennemsyrer folkeskolens kompetencemål", lyder det fra formanden i den nye ekspertgruppe, Klaus Kvorning Hansen, der er koncern-it-chef på Københavns Universitet

Ny ekspertgruppe vil aflive myten om digitalt indfødte

It-talent er ikke medfødt. Ligesom børn ikke læser og regner lige godt, er alle heller ikke lige gode til at bruge en computer, mener en nystiftet ekspertgruppe om it i skolen. Gruppen kritiserer samtidig de nye Fælles Mål.

Publiceret

DEN NYE EKSPERTGRUPPE

består af medlemmer fra:

  •   Skolelederforeningen
  • · Gyldendal
  • · Danmarks Lærerforening
  • · Københavns Erhvervsakademi
  • · Aalborg universitet
  • · Center for IT Innovation, KU
  • · Kongelige Vajsenhus
  • · UC Lillebælt
  • · Medierådet for Børn og Unge
  • · KU
  • · LimeGuild
  • · "Learning Rebel" Spilskolen.dk
  • · CBS

 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi lader de fremtidige generationer i stikken, hvis vi tror, at de helt af sig selv får de digitale kompetencer, som der bliver brug for i fremtiden", skriver de it-professionelles interesseorganisation Dansk It i en pressemeddelelse. Organisationen etablerer nu en ekspertgruppe med repræsentanter fra både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, forskningsverdenen og erhvervslivet.

Klaus Kvorning Hansen, der er formand for den nyetablerede gruppe for digitale kompetencer, ser flere eksempler på, at børn og unge per automatik betragtes som digitale verdensmestre.

"Lytter man til, hvordan erhvervslivet omtaler de nye generationers digitale evner, så lyder det, at digitalt indfødte kommer til at vende op og ned på fremtidens måder at arbejde på. Hvordan ved man dog ikke rigtigt, men det er noget med, at de unge vil kommunikere via Facebook og ikke via mail", fortæller Klaus Kvorning Hansen, der til daglig er koncern-it-chef på Københavns Universitet.

Sådanne diffuse forestillinger om de nye generationers digitale evner er et symptom på, at vi ikke har gjort os det klart, hvilke digitale kompetencer vi som samfund og som erhvervsliv bør hilse velkomne og arbejde for at få til at gro, mener Dansk It.

"Reelt set ved vi ikke om børn og unge har høje digitale kompetencer. For vi ved ikke, hvad det vil sige at være god til it. Vi har nogle forestillinger, men de er slet ikke lige så klare, som når vi taler om fx det at kunne læse, skrive og regne", siger han og fortsætter.

"Ofte sidestiller vi det at være god til it med det at være storforbrugere af de digitale værktøjer. Men at Danmark er i front på dette område, siger mere om vores købekraft, end det fortæller noget om vores digitale kompetencer".

John Klesner: Intentionen er der

I pressemeddelelsen fra Dansk It lyder opfordringen, at man i stedet ser på digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv. Der er brug for, at eleverne bliver i stand til skabe ved hjælp af it, opføre sig ordentligt på nettet og være i stand til at forholde sig kritisk til al den information, de møder på nettet.

"Desværre er digitale skaberkompetencer ikke noget, der gennemsyrer folkeskolens kompetencemål. Her betragtes it som noget, der skal bruges til at understøtte undervisningen i de eksisterende fag, og ikke som noget man lærer for at blive i stand til selv at skabe nyt - fx nye produkter og services. Digital kildekritik er heller ikke særligt fremtrædende i kompetencemålene, selvom internationale undersøgelser viser, at der er et behov", lyder det fra Klaus Kvorning Hansen.

I Danmarks it-vejlederforening er formand John Klesner ikke ubekendt med den kritik af de nye Fælles Mål. Han fortæller, hvordan der i den it-gruppe, der arbejdede med de nye Fælles Mål, og hvor han selv sad, var modstand mod at bruge ordet skabe. Derfor vil han også give Klaus Kvorning Hansen fuldkommen ret i, at kompetencemålene rent sprogligt  ikke er gennemsyret af skaberkompetencer.

"Men intentionen er der. Jeg synes for eksempel tydeligt, at den ses i forbindelse med de fire elevpositioner, hvor der står, at eleverne skal arbejde målrettet og kreativt. Så hvis vi ser på den del, så har lige præcis produktionsrollen altså fået mere fokus", argumenterer John Klesner.

Han mener også, at de nye Fælles Måls har en rimelig vægtning af elevernes kildekritiske evner:

"Hvis du læser første kompetencemål for læsning i Dansk, så står der - og det er i modsætning til tidligere - en meget klar formulering af, at eleverne skal kunne udvælge og navigere i både almindelige tekster og tekster på nettet", siger John Klesner.

Men man kan spørge sig selv, om ikke barren er sat for lavt. Elever i fjerde klasse skal ifølge målene have viden om digitale fodspor. Men det har de fleste på det tidspunkt, mener John Klesner.

"Problemet er, at kompetenceløftet blandt lærerne ikke er godt nok til, at der kan arbejdes med digital dannelse. Målene er så at sige defineret ud fra, hvad der er muligt og ikke hvad der burde være muligt", siger han.

Eleverne har brug for lærerne

I pressemeddelelsen fra Dansk It henvises til en canadisk undersøgelse fra 2014, som organisationen Mediasmart har gennemført. Undersøgelsen resultater bekræfter, at eleverne ikke kan klare sig selv på internettet, trods de er vokset op med det. 

47 procent af børnene angiver forældre blandt de primære kilder til at lære dem at søge information på internettet, hernæst følger lærerne (45 procent), venner (28 procent), selvlært (21 procent). Undersøgelsen viser også, at 51 procent af børnene især ønsker at lære, hvordan de finder ud af, om den information, de finder, er sand.

Læs mere

Læs den canadiske undersøgelse her