Hvordan er undervisere i folkeskolen uden læreruddannelse stillet rent lønmæssigt? Det er et emne, der har været bragt op i den sidste tids mediedebat.

Lad mig straks slå fast, at jeg finder det ganske naturligt, at man som fast ansat i folkeskolen efterlyser en lønudvikling. Spørgsmålet er så, om det ikke kan finde sted i praksis.

Af overenskomsten for lærere i folkeskolen fremgår det, at alle ansættes på samme grundløn, hvorefter man, under forudsætning af at man har læreruddannelsen, tillægges et centralt aftalt kvalifikationstillæg efter henholdsvis fire og otte år. Det svarer til cirka 2.500 kroner per måned efter otte år. Hertil kommer andre centralt aftalte tillæg samt den lokale løndannelse, som alle er omfattet af.

Beskæftigelsessituationen i folkeskolen har bevirket, at det har været nødvendigt at ansætte lærere uden læreruddannelse. På den baggrund vedtog vi i 2002 nogle retningslinjer for, hvordan kredsene skal forholde sig til lokal lønfastsættelse for ikke-læreruddannede.

Udgangspunktet for retningslinjerne er, at det ikke er hensigten, at nogen skal forblive på grundlønnen.

Så langt, så godt. Lønfastsættelse for ikke-læreruddannede kompliceres ved, at de pågældende kommer med mange forskellige uddannelses- og erfaringsmæssige forudsætninger.

Ved den netop overståede overenskomst stillede vi forslag om en centralt aftalt lønudvikling for undervisere i folkeskolen uden læreruddannelse, men på baggrund af ovenstående havde det ikke arbejdsgivernes interesse. Derfor er denne gruppes lønudvikling fortsat et lokalt anliggende. I de omtalte retningslinjer blev kredsene opfordret til at udarbejde handleplaner for indgåelse af aftaler for ikke- læreruddannede, disse linjer kan man øve indflydelse på lokalt.

Umiddelbart har ikke-læreruddannede, der underviser i folkeskolen, altså andre vilkår for lønudvikling, end læreruddannede har. En løsning på dette problem er meritlæreruddannelsen, der netop blev etableret som en genvej til læreruddannelsen for folk med en anden uddannelsesbaggrund. Ønsker man ikke at benytte den mulighed, så vil de cirka 2.500 kroner, det samlet set drejer sig om, ikke tilflyde lønsedlen automatisk. En tilsvarende lønudvikling vil bero på, hvad der kan opnås lokalt. Det er den aktuelle situation og dermed det, der i kroner skiller en ikke-uddannet fra en uddannet lærer.

Det er foreningens mål at gøre op med lokal løndannelse. I den sammenhæng kommer vi igen til at diskutere løndannelsen for ikke-læreruddannede. Derfor er den aktuelle debat både legal og vedkommende, idet det er DLFs ambition at varetage alle medlemmers interesser.

Lotte Lange er formand for DLFs faglige udvalg