Håndværk og design - fra værkstedet

Blog

Vikar i Håndværk og Design – ”Voodoodukke”-nålepude

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har desværre de seneste uger været ramt af en del fravær blandt Håndværk og Design-lærerne på vores skole. Det understreger, hvor sårbart et fag det er mht. vikardækning.

En af de løsninger, som vi har talt om, er små, lette opgaver, som er beskrevet og forberedt så eleverne praktisk taget selv kan forstå og lave dem. Planen er, at vi i fællesskab opbygger en vikarmappe med den slags nemme opgaver. (Opgaverne kan selvfølgelig også bruges som mellemopgaver, når nogle elever er hurtigt færdige med en af fællesopgaverne).

Den her idé kom min kollega Mette Borgaard med. Det er en nålepude i form som en voodoodukke. Som den er her, er der ikke meget design i den, men man kan jo lade eleverne selv tegne facon og dekoration. Man kan evt. give dem minimum- og maximummål. De skal bare være opmærksomme på, at delene ikke bliver for tynde, da der så ikke er plads til at proppe fyld i.

Håndværk og design - fra værkstedet

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

Her er opgaven, som jeg tænker, den skal se ud til eleven/vikaren

Nålepude – ”vodoodukke”

Bill.2,heldukke12

Det skal du bruge:

Filt i forskellige farver, bomuldsgarn i forskellige farver

Papir til skabeloner, blyant, papirsaks

Stofsaks, knappenåle, kraftige synåle

Vatfyld

Sådan gør du:

1.      Tegn din figur på papir og klip den ud.

2.      Vælg filt i den farve, du godt kan lide.

3.      Sæt skabelonen fast til stoffet med knappenåle. Husk at lægge den ud til kanten af stoffet, så du bruger så lidt stof, som muligt.

4.      Klip langs kanten af skabelonen. Du skal klippe to ens stykker – et forstykke og et bagstykke.

Bill.3Klippet skabelon

5.      Vælg en farve bomuldstråd til stingene, tråd nålen og bind knude for enden.

6.      Sy nu øjne og mund på forstykket lige op og ned gennem stoffet. Start bagfra så knuden kommer på bagsiden. Hæft ende når du er færdig.

Bill.4ansigt

7.      Klip et lille hjerte eller en anden figur i en anden farve filt.

8.      Sæt figuren fast på forstykket med knappenåle.

9.      Sy langs kanten af figuren lige op og ned skiftevis indenfor kanten af hjertet og lige udenfor kanten.

Bill5.syet hjerte

10.  Læg nu forstykke og bagstykke ovenpå hinanden og sæt knappenåle i.

11.  Sy med tæppesting langs kanten men lad cirka 2 cm stå åben til at putte fyld ind i dukken. Se nedenunder, hvordan du laver tæppesting.

Tæppesting

a.      Start

Det første sting laves kun gennem det ene stykke stof – det bageste – indefra og ud, så knuden kommer på indersiden. Herefter stikkes gennem begge stykker til det første sting.

Bill6.start

b.      Stingene

Stik nålen ind i stoffet et lille stykke fra kanten. Træk tråden næsten igennem stoffet men stop når der stadig er en lille løkke tilbage.

Stik nålen igennem løkken og stram til.

Gentag

c.       Når du løber tør for tråd eller er færdig, hæfter du ende ved at sy en gang mere i det sidste sting og træk tråden mellem de to lag stof ind til bagsiden og klip den af.

Bill7.tungesting

12.  Put fyld i dukken – helt ud i arme og ben. Det er nemmest, hvis du putter lidt i ad gangen og propper det ud med bagenden af en blyant.

13.  Sy hullet til og hæft ende. (se pkt.11, c)

Jeg har fundet en rigtig fin Youtube-video, som viser, hvordan man laver tæppesting. Damen taler godt nok på engelsk, men man behøver faktisk ikke forstå, hvad hun siger, for at forstå hvad hun gør, så har man mulighed for det, kan man lade eleverne/vikaren se den, før de går i gang.

https://www.youtube.com/watch?v=N9D1KL8Zza8