Bachelorprojekt

En god årsplan gør det muligt at være fleksibel og spontan

Det tager tid at lave en årsplan, men det lønner sig, fordi det bliver nemmere at skabe sammenhæng i arbejdet med mål, indhold og metode, skriver Line Bay-Madsen og Salli Ravn i deres bachelorprojekt. En årsplan kan sikre og fastholde lærerens overblik, så det bliver muligt at være fleksibel og reagere relevant på det uforudsigelige og kaotiske, argumenterer de.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vores indstilling til årsplaner har svinget som en sinuskurve fra helt fortvivlet og uforstående til, at vi nu er fuldkommen solgt til idéen om årsplaner,« skriver Line Bay-Madsen og Salli Kirstine Ravn i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol. Lærernes manglende professionalisme er ofte i fokus i den offentlige debat om skole, undervisning og læring, og det synes oplagt at undersøge, om årsplaner for deres arbejde kan være med til at give dem professionalismen tilbage, siger de.

Udgangspunktet for Line Bay-Madsen og Salli Ravns projekt er den professionelle lærers arbejde med struktur og langsigtet planlægning, som de forstår som en proces, der er præget af forskellige rationaler: muligheder overfor bindinger og struktur overfor spontanitet. »Hvordan arbejder den professionelle lærer med årsplanlægning, og hvilke udfordringer findes i forbindelse med implementeringen af årsplaner i skolen,« spørger de i projektets problemformulering. »Vi gik til opgaven med en tese om, at årsplanlægning er det redskab, som skal styrke professionalismen, fortæller de. Det, der karakteriserer god undervisning, er »klar strukturering, høj grad af ægte læretid, indholdsmæssig klarhed, metodemangfoldighed, faglighed og evaluering,« skriver de, og  argumenterer for, at en årsplan kan blive det redskab, der sikrer opfyldelsen af disse karakteristika. Årsplanen bliver det styrings- og evalueringsredskab, der sikrer, at læreren gør Fælles Mål til det centrale for undervisningen. Årsplanen bliver også det redskab, der giver læreren mulighed for at rumme fagets kompleksitet og skabe sig overblik over fagets indholdsområder med en sikring af progression, skriver de i deres konklusion.. Med det som fundament kan årsplanen bruges i kommunikationen med elever og forældrene og medvirke til legitimering af lærerens rolle, argumenterer Line Bay-Madsen og Salli Ravn.. Genkendelighed, tydelighed og forudsigelighed vigtige aspekter for elevernes læring. Samtidig er lærerens evne til at skabe rammerne afhængig af planens realiserbarhed og formidlingen af den. Det er derfor oplagt at udarbejde flere bearbejdede versioner af årsplanen, så målgrupperne forstår den og kan anvende den i det daglige, siger de.. Arbejdet med årsplanen kræver en høj grad af didaktisk kompetence og tager lang tid, understreger de. Men det frigiver også tid i den anden ende, fordi det bliver nemmere at skabe sammenhæng i arbejdet med mål, indhold og metode, når man har en god årsplan. »Enhver planlægning problematiseres dog af, at der i kraft af skolens uforudsigelighed og kaos, ikke altid kommer det ud af det, som er det intenderede. Når læreren bliver i stand til at træde ud af planen skabes der rum for fleksibilitet, hvilket er vigtigt, da gennemførelsen af planen aldrig må være målet i sig selv,« skriver de. Men, understreger de; årsplanen bliver alligevel »det afsæt, hvorfra struktur kan sikre og fastholde lærerens overblik.« Line Bay-Madsen og Salli Ravn viser, hvordan to forskellige veje på hver deres måde forsøger at belyse, hvordan standarden for årsplaner kan højnes. På den ene side synes  en masterplan at kunne løse problemer vedrørende læreres manglende målstyring, mens en individuel årsplan på den anden side synes at styrke lærerens kontinuerlige arbejde med didaktisk planlægning af undervisning. »Ud fra en samlet betragtning må konklusionen være et sammenspil mellem disse.«

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Årsplaner - når bunken af papirer bliver en kvalitet i sig selv

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Powered by Labrador CMS