Debat

Fokus på efteruddannelse

Gode intentioner og flotte ord om efteruddannelse skal afløses af handling

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen vil det! KL vil det! Offentligheden vil det! Lærerne skal have mere efteruddannelse. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at lærernes uddannelse løbende skal suppleres, og at der skal udarbejdes en handleplan for udmøntningen. KL vil arbejde for at styrke og billiggøre udbuddet af efter- og videreuddannelse.

Ugebrevet Mandag Morgen har netop foretaget en rundspørge, der viser, at 93 procent af de adspurgte på tværs af partiskel ønsker, at lærerne får mere og bedre efteruddannelse. Så det er bare om at komme i gang, for behovet er der.

Når 80 procent af de lærere, der sættes til at undervise tosprogede elever, selv angiver, at de ikke føler sig tilstrækkeligt kvalificerede, når 86 procent af de lærere, der underviser i natur/teknik, angiver, at de inden for de sidste ti år ikke har fået over 30 timers supplerende uddannelse, og når lærere gang på gang giver udtryk for, at de har behov for faglige kurser, ja, så er der et behov.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men hvordan sikrer man sammenhæng mellem intentionerne og disse klart dokumenterede behov?

Det kan ske, hvis regeringen ikke bare forøger bloktilskuddet, men konkret øremærker resurserne til formålet, samtidig med at man er parat til en reel opfølgning på den lovede handlingsplan. Det kan ske, hvis man fra kommunalt hold på tilsvarende vis udarbejder konkrete, finansierede handleplaner for kommunen og lærerne på den enkelte skole. En sådan langsigtet handleplan vil betyde, at skoleledere og lærere får mulighed for at planlægge, så man kan tilgodese både skolens og den enkeltes behov.

Men det stiller også nogle konkrete krav til udbyderne af efteruddannelse, altså CVUerne. Her er det nødvendigt, at CVUerne etablerer et samarbejde i et landsdækkende net, med henblik på at der kan tilbydes lærere og børnehaveklasseledere efter- og videreuddannelse i alle folkeskolens fag og funktioner fra 0.-10. klasse. Det kan ske, hvis alle kommuner er parate til at købe efter- og videreuddannelse hos den instans, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at levere den, nemlig CVUerne. Og således ikke sætter KLs ønske om billiggørelse over kvaliteten af det faglige indhold i udbuddet.

Det er positivt, at både regeringen og KL nu tilsyneladende tager behovet for efter- og videreuddannelse alvorligt. Derfor handler det nu om, at alle parter gør en indsats for at få flyttet de gode intentioner fra papiret og ud i virkeligheden i form af konkrete tiltag. Danmarks Lærerforening stiller sig gerne til rådighed, når det handler om at medvirke til løsningen af den opgave.

Ole Holdgaard er formand for pædagogisk udvalg