Vibeke Lynge og resten af kreds 16, der dækker Høje-Taastrup Kommune, er bekymret for udviklingen i skolevæsenet.

Lærerkreds: Reformens faglige løft er langt uden for rækkevidde

Siden sidste skoleår er timetallet løftet markant – men der er færre lærere til at dække timerne, skolerne er fyldt til randen, og der er ikke fulgt støtte med til de inkluderede elever. Mange børn bliver svigtet, skriver lærerkredsformand Vibeke Lynge i et høringssvar til Høje-Taastrup Kommune.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Problemerne tårner sig op for skolevæsenet i Høje-Taastrup. Den lokale lærerkreds, Kreds 16, har i sit høringssvar til kommunens budgetforslag indskrevet en statusrapport over tingenes tilstand i kommunen.

"Høje-Taastrup Kommunes skoler er i dag fyldt til randen. Det er jo glædeligt på mange måder, men det giver voldsomme bekymringer på andre. Mange gode ideer og aktiviteter strander på grund af pladsmangel, trængsel og personaleknaphed. Børn, der har brug for hjælp eller meget gerne vil høres og ses af læreren, må vente og vente, fordi der er mange børn om én lærer/børnehaveklasseleder/pædagog", skriver kredsen i høringsvaret, der er har kredsformand Vibeke Lynge som underskriver.

"Mange af de børn, der ikke kan vente, bliver svigtet, fordi de resurser fra specialområdet, der burde have fulgt dem over i almen-området, ikke er der. Det resulterer i uro, utryghed og generelt dårligt undervisningsmiljø, som hindrer gode faglige resultater", forklarer hun videre.

41 kommuner vil spare på lærernes forberedelsestid

Har finansieret besparelse Via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har kredsen fundet ud af, at der fra 2010 til 2014 er blevet 80 til 90 lærere færre i kommunen. Skolerne har med folkeskolereformens højere timetal og andre nye krav fået en væsentligt større opgave i det nye skoleår. Alligevel er antallet af lærerstillinger faldet. Når Kreds 16 sammenligner sidste skoleår med det nuværende er bundlinjen 25,63 færre fuldtidsstillinger.

"Lærernes øgede undervisningstal har ikke kun finansieret elevernes øgede undervisningstimetal, men har bidraget med en besparelse på omkring 13 mio. kroner", skriver Kreds 16.

En anden intention fra landspolitikerne er større fleksibilitet og nye måder for lærerne at forberede sig på.

"Men læreres og børnehaveklasselederes høje undervisningstimetal gør det i praksis meget svært at finde tid til det tætte tværgående samarbejde, der skulle gøre skoledagen bedre for eleverne og føre til et fagligt løft af folkeskolen. Samtidig er det meget svært at finde den fornødne tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Vi kan desværre konstatere, at tiden kan ikke findes", skriver kredsen.

Stressramte lærere kimer DLF ned

Løft er langt ude for rækkevidde Resultatet er ikke kun dårligt for elevernes faglig udbytte også lærernes arbejdsmiljø hænger i laser.

"Lærere og børnehaveklasseledere presses lige nu så hårdt i kommunens skoler, at rekord mange søgerhjælp og støtte i fagforeningen og psykologordningen og endnu flere kapitulerer simpelthen og søger job i andre kommuner eller andre fag. Det er voldsomt bekymrende for skolen og elevernes fremtid.

Lærerne i Zieglers kommune får loft over undervisningstiden 

Bundlinjen i Høje-Taastrup Kommune er hård: Folkeskolen får ikke det løft, der ellers var intentionen med folkeskolereformen.

"Alle de gode intentioner om at hæve de faglige resultater gennem tidligere introduktion af sprogfag, mere undervisning, mere motion og ekstra tid til faglig fordybelse i den understøttende undervisning synes lige nu langt uden for rækkevidde. Vi kan ikke forbedre elevernes resultater i forringede vilkår", skriver Kreds 16 - læs hele høringsvaret til højre for artiklen.

Hvis du skulle skrive en foreløbig statusrapport fra din skolehverdag, hvordan ville den så se ud?

Læs mere

Læs hele høringssvaret her.