"Vi har ikke søgt om en kortere skoledag per automatik. Vi har gjort det, fordi det giver god mening for disse elever. De har stadig en lang læringsdag; der er bare ikke lærere på hele tiden", siger afdelingslederJan Møller Iversen fra Frederiksodde Skolen i Fredericia.

Specialskole har fået nedsat timetallet for 30 elever

30 elever på Frederiksodde Skolen i Fredericia har fået nedsat deres skoleuge til 30 timer. Skolen udnytter en bestemmelse om, at specialskoler kan søge om nedsættelse, hvis der er ekstra personale på i klassen. Ministeren har netop præciseret reglerne i et brev til kommunerne.

Publiceret

Regler om skoledagens længde

I et brev til landets kommunalbestyrelser præcisererundervisningsminister Christine Antorini reglerne fraskolereformen. To afsnit om skoledagens længde handler specifikt omelever, som modtager specialundervisning:

  • Der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen for så vidt angården understøttende undervisning kan godkende, at reglerne om enmindste varighed af undervisningstiden fraviges. Det skal ske efteransøgning fra skolens leder og efter indhentet udtalelse forskolebestyrelsen. Godkendelsen kan gives i op til et skoleår medhenblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentieringfor bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Dennemulighed er dog alene tiltænkt klasser med særlige behov og skalikke forstås som en begrænsning af mulighederne for at anvendetolærerordninger og andre undervisningsdifferentierende tiltag udenfravigelse af undervisningstiden.
  • Derudover er der i regelsættet indbygget visse muligheder forat gøre undtagelse fra undervisningstidens samlede længde for såvidt angår enkeltelever. Undtagelserne vedrører elever, dermodtager specialundervisning, ligesom der med reformen er givetmulighed for, at skolelederen i begrænset omfang kan give elevernefri til at deltage i musik- eller eliteidrætsundervisning.

Læs hele brevet via linket til højre for artiklen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt skal elever fra 4. til 6. klasse have en skoleuge på 33 timer, og det stiger til 35 timer i 7. til 9. klasse. Men på Frederiksodde Skolen nøjes 30 elever med en skoleuge på 30 timer.

"Vi har søgt kommunalbestyrelsen om kortere skoleuge ud fra den paragraf i folkeskoleloven, som siger, at der kan dispenseres for timetallet, hvis man har to lærere på i flere timer ad gangen. Da de færreste folkeskoler har det, må paragraffen indirekte være møntet på specialskoler", siger afdelingsleder Jan Møller Iversen fra Frederiksodde Skolen.

For nylig sagde Gert Andersen, formand for den faglige klub af specialskoleledere i Skolelederforeningen, at han er spændt på at høre, hvordan specialskolerne håndterer den længere skoledag, når klubben samler sine medlemmer i november.

Specialskoler kan betragte sig selv som spydspidser i arbejdet med reformen

"Timetallet bliver en udfordring, og jeg tror, politikerne bliver nødt til at forholde sig til, at fire procent af eleverne har brug for særlige vilkår. Det kan blive nødvendigt at give os mulighed for at justere timetallet til", sagde Gert Andersen til folkeskolen.dk.

Der ligger en kulturændring i timetallet

Når Frederiksodde Skolen har søgt sin kommunalbestyrelse om lov til at nedsætte timetallet for 30 elever fra 4. til 10. klasse, skyldes det, at Jan Møller Iversen har læst lovgivningen og så, at det er muligt. Men han kan godt forstå, hvis andre specialskoler ikke har været opmærksom på bestemmelsen.

"Mange specialskoler har kørt med samme timetal som i amternes tid, og det lå som regel noget lavere end det vejledende timetal. Så der ligger også en kulturændring i, at timetallet er sat i vejret med reformen. Nogle af vores elever er normaltbegavede, men har måske ADHD, og det er vigtigt, at vi har ambitioner på deres vegne, så dem tager vi ikke timetallet fra", siger afdelingslederen.

Ministeren præciserer reglerne over for kommunerne

Jan Møller Iversen har ikke hørt om andre specialskoler, som har fået nedsat timetallet, men han tvivler han på, at Frederiksodde Skolen er den eneste. På den anden side erkender undervisningsminister Cristine Antorini (S), at der hersker tvivl om reglerne.

Antorini præciserer regler fra skolereformen

Hun har netop skrevet et brev til landets kommunalbestyrelser, hvor hun blandt andet præciserer reglerne om skoledagens længde. Her gør hun opmærksom på, at de har mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af den understøttende undervisning. Det kræver dog, at der er ekstra personale på i klassen til faglig støtte og undervisningsdifferentiering.

 

"Vi kan få dispensation for et år ad gangen, så vi skal søge igen til næste skoleår", siger Jan Møller Iversen.

Eleverne har stadig en lang læringsdag

Halvdelen af de 30 elever, som har fået nedsat timetallet på Frederiksodde Skolen, har multiple handicap.

"En stor del af den faglige undervisning består i at lære eleverne alternativ kommunikation som for eksempel at bruge kliklyde for ja og nej. Men de bliver hurtigt trætte, og de har brug for megen pleje og omsorg, så 30 timers faglig undervisning er det, vi kan få til at hænge sammen", siger Jan Møller Iversen.

Specialskoler vil mødes med KL om inklusion

Eleverne skal typisk have sondemad og have skiftet ble, de skal have hjælp til at ændre stilling i seng og kørestol, og de skal op og ned af kørestol og gåstativ.

"Fysio- og ergoterapi fylder en stor del af elevernes hverdag, og de skal have tid til at hvile sig i løbet af dagen. Vi har ikke søgt om en kortere skoledag per automatik. Vi har gjort det, fordi det giver god mening for disse elever. De har stadig en lang læringsdag; der er bare ikke lærere på hele tiden", siger Jan Møller Iversen.

Eleverne skal kunne nå i klub

Frederiksodde Skolen har også fået nedsat timetallet for en gruppe elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

"Vi kunne imødekomme deres behov med en meget varieret skoledag, men vi har et klubtilbud, som vi gerne vil have, at de deltager i, fordi der også kommer normalt begavede elever. Klubben ligger på en anden matrikel, så hvis eleverne skal have fuldt timetal, kan du kun nå at være der i tre kvarter, og det er for kort tid til, at de kan få noget ud af det", siger Jan Møller Iversen.

Skoleledere på specialskoler: God ide at nedlægge vores specialskoler

At det er vigtigt for Frederiksodde Skolen, at eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder kommer i fritidsklubben, skal ses i lyset af en kraftig ændring af skolestrukturen i Fredericia Kommune.

"Tidligere gik de fleste af vores elever til undervisning i centerklasser på almindelige folkeskoler, hvor de havde et fællesskab med normale børn, blandt andet i frikvartererne. Nu er vi en specialskole, så vi bruger alle muligheder for at få eleverne ud i samfundet", siger Jan Møller Iversen.

Læs mere

Christine Antorinis brev til kommunerne

Powered by Labrador CMS