Højtuddannede forældre er mest tilfredse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aktive forældre skuffes, fordi de ikke føler, at deres forventninger bliver indfriet. De oplever, at de ikke får noget konkret ud af deres engagement.

Det siger Benjamin Holst og Jens Storm til Undervisningsministeriets Nyhedsbrev den 28. august. På Aarhus Universitet har de undersøgt skolerne i 30 kommuner ved at se på elevers karakterer og på forældres tilfredshed. Undersøgelsen bruges i et speciale, og den viser ingen sammenhæng mellem timetal, karakterer og tilfredshed.

Folkeskoler er lige så gode som private skoler, konkluderes der. Specialet viser også, at jo højere uddannelsesniveau forældre har, jo mere tilfredse er de med skolen. De to forfattere understreger over for Nyhedsbrevet, at de har statistisk belæg for konklusionen.

Powered by Labrador CMS