Pædagoger i skolen gør en forskel

På Herfølge skole tæt ved Køge står pædagoger for meget af den understøttende undervisning og varetager også kontaktlærerrollen. Lærere og elever får meget ud af, at pædagogerne med den nye reform fylder mere på skolen, lyder erfaringerne.(ændret 30-09-2014 10:53)

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagoger i udskolingen. Hvorfor det? Sådan var lærer Bente Pugerups første tanke, da hun blev introduceret for, at hun i forbindelse med indførslen af skolereformen på Herfølge Skole skulle arbejde sammen med en pædagog fra sfo'en på skolen.

Men et par måneder inden i skoleåret mener hun, at pædagogerne passer rigtig godt ind på skolens nyrenoverede personalerum.

"Det var helt klart en udfordring for udskolingen at skulle arbejde sammen med pædagoger. Vi skulle tænke kreativt. Det skulle være et realistisk samarbejde og skulle skabe ligeværd mellem de to grupper. Og her var lærerne nok de mest skeptiske", siger Bente Pugerup Moefelt.

Reformen giver udfordringer, selv om Riising Skole har øvet sig

 En del af teamet

Skolen har indført fleksible skemaer, og selv om det var en tidskrævende dans rundt om en stor tavle, lykkes det at få skemaet til at gå op for de første ni uger - også med pædagog Susanne Kronborg Hansens brikker på tavlen.

"Jeg har været med i skolen i '100 år', men jeg ikke før prøvet at være med i udskolingen. Men det har været nemt at komme med i teamet", siger Susanne Kronborg.

Bente Pugerup fortæller, at det i år har været en hel anden oplevelse at have læringssamtaler med alle elever, for pædagogerne stod for et par dage med pædagogisk idræt, mens samtalerne blev afviklet.

"Det er virkelig et godt eksempel på, hvordan det giver rigtig god mening at bruge pædagogerne". siger Bente Pugerup. Læreren lægger vægt på, at pædagogerne også er i den fælles forberedelsen af undervisningen - i hvert fald hver anden uge.

"Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at de var med hver uge. Men det fungerer også, som det er nu. Den fælles forberedelse er virkelig en positiv ændring. I begyndelsen tænkte jeg puh ha, men vi får diskuteret tingene. Det er bedre, fordi det er mere intenst. Det afspejler sig bedre i undervisningen, og når vi har forberedt os sammen, er det også meget lettere at dele klasserne op i hold", siger Bente Pugerup, som udelukkende underviser på 7. årgang. Hun mener, at den fælles forberedelse på længere sigt sparer tid, fordi mere kan genbruges, når lærerne og pædagoger forbereder sig sammen.  

De uger, hvor Susanne Kronborg ikke deltager i den fælles forberedelse, får hun overleveret via Skoleintra.

 "Skoleintra er meget vigtigt for mig, for det er dér, jeg får min information fra lærerne, som jeg kan bruge i min forberedelse", siger Susanne Kronborg.

Næstved: Skolelederen tager ansvaret for SFO-pædagogers undervisning

 Skoleleder glad for modellen

Skoleleder Søren Kokholm er glad for, at han har valgt denne model for samarbejdet.

"Lærerne står for lektiehjælp og faglig fordybelse og pædagogerne for den understøttende undervisning, der ikke er decideret undervisning - trivsel, pæd.idræt, læring,motion og bevægelse. Begge opgaver er understøttende undervisning, men lærerne står for 50% og pædagogerne for 50%", forklarer Søren Kokholm. (tilføjet 30-09-2014 10:55) 

Men han kunne godt tænke sig, at der var mere tid til fælles forberedelse.

"Vi skal starte et sted, og jeg ved, at vores niveau er noget højere end gennemsnittet på skolerne i Køge Kommune. Planen er, at de får mere samarbejdstid, og jeg kunne godt tænke mig, at pædagogerne lagde endnu mere tid i skolen", siger Søren Kokholm.

 "Vi har afskaffet den tidligere klasselærer og indført kontaktpersoner - som både kan være lærere og pædagoger, og det går rigtig godt. Det er vigtigt at pædagogerne er med i de pædagogiske team på skolen - med mange timer. Derved kan der opstå et meget tæt teamsamarbejde, fordi lærere og pædagoger har forholdsvis god tid til at mødes".

Sammenhængende skole er sundt for de ældste elever

En sideeffekt af pædagoger i indskolingen har været, at 7. klasserne i langt højere grad er begyndt at bruge klubbens muligheder efter skole.

"Der er langt flere, der kommer i klub nu. Og som SSP-medarbejder ved jeg, at det betyder meget at holde dem væk fra gaderne. Vi kan simpelthen gribe ind før, problemerne opstår, fordi pædagogerne er her", siger Bente Pugerup.

"Der kommet større sammenhæng mellem skolen og fritiden", konstaterer Susanne Kronborg.

Pædagoger underviser alene i Viborg

Begge er enige om, at en af grundene til, at det nye samarbejde fungerer så godt, er at skoleledelsen inviterede alle lærere og pædagoger på seminar i maj for at starte samarbejdet op.

"Det kunne godt virke lidt uklart, hvad vi skulle i starten. Men vi fik mulighed for at snakke os ind på det", siger Susanne Kronborg. 

Nye muligheder i indskolingen

I indskolingen på Herfølge Skole blev pædagog og inklusionsvejleder Katja Klittum ansat i maj måned i år.

I den første periode kører hun i den understøttende undervisning projektet Fri for mobberi.

"Social træning er mit element. Der bidraget jeg til klassens trivsel, og det betyder meget for deres læring", siger Katja Klittum. Hun har syv timer timers understøttende undervisning i fire klasser. Derudover er hun 11 timer i klasserne som støtte til læsning.

Lærer Karen Thorsøe er i team med Katja Klittum og synes, at samarbejdet med pædagogerne er blevet bedre efter skolereformen er blevet indført.

"Nu er de en del af vores hverdag. De kan se børnene fra en anden vinkel og et andet synspunkt: Vi kan blive låst fast i vores rammer og roller, så er det rart at kunne få nogle andre øjne på det", siger Karen Thorsøe.

 Der er stadig udfordringer i det nye tættere samarbejde.

"Vi er i en opstartsfase, men ledelsen lytter. Vores vej til hinanden er blevet kortere, fordi vi mødes oftere. Det er simpelthen blevet lettere at samarbejde", mener Katja Klittum.

"I sfo'en mødte jeg ind kl. 12 og gik hjem kl. 17. Det er en meget større tilfredsstillelse at kunne se det hele barn", siger Katja Klittum, som også sætter stor pris på, at hun har tid til at forberede sig til de understøttende timer.  

Powered by Labrador CMS