Venstres Kristian Jensen og DLF-formand Anders Bondo havde inviteret til fælles skolekonference på Christiansborg.

EVA: Test skal måle progression

Test er vigtige redskaber i skolen, men det er vigtigt, at politikerne husker, at det er den enkelte elevs progression, der skal måles og ikke de absolutte resultater, lød vicedirektør i Evas gode råd til politikerne på Venstre og DLF’s fælles konference.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Den bedste skole er den, der rykker eleverne mest. Det er ikke den, der har de absolutte bedste resultater".

Sådan lød det i et oplæg fra vicedirektør i Danmarks Evauleringsinstitut (Eva) Katja Munch Thomsen da hun skulle fortælle om, hvordan man måler kvalitet i undervisningen.

"Kvalitet handler om gensidige høje forventninger til det faglige niveau", sagde hun og fortalte om, hvordan det er vigtigt, at man går bag tallene, når man måler elevernes præstationer. Hun brugte et eksempel fra Sønderjylland, hvor afgangskarakteren var blevet hævet væsentligt i mundtlig tysk i 9. klasse. Men da skolen gik tallene efter viste det sig, at de havde fået en gruppe elever fra et andet land, hvor de havde haft tysk som første sprog.

"Det er et eksempel på, at det ikke var pædagogikken, der rykker tallene", sagde Kathja Munch Thomsen.

Administrative kroner bruges i skolen

Skoler glemmer at elevernes progression tæller

Hun fortalte også, at man havde udvalgt de ti skoler, der havde rykket deres elever mest. Men at skolerne troede, at man havde lavet en fejl, da man kontaktede dem for at fordi man ville have dem med i en undersøgelse, for at se, hvad skolen kunne.

"Det kan ikke være os I vil have fat i. Vi ligger jo langt nede. De vidste ikke, at de havde rykket meget, og det er vigtigt at få det frem", pointerede vicedirektøren.

Politiker: Vi går for meget efter absolutte tal

Børne- og ungdomsborgmester i København Pia Allerslev fra Venstre indrømmede, at politikerne ofte ser på absolutter i stedet for progression, når de bruger test til at sætte politiske mål.

"Vi er faldet i den fælde mange gange. Det være bedre at se på progression", sagde Pia Allerslev. "Men test, evalueringer og målinger af kvalitet er vigtige, for at vi politikere kan træffe beslutninger, der rækker over længere tid".

Hun synes ikke, at test i dag bliver brugt godt nok.

"Test skal bruges til noget fornuftigt. Det jeg hører er, at de ikke bliver brugt godt nok. De bliver brugt bagudskuende. Det er ikke ond vilje fra lærerne. Spørgsmålet er, om de har kompetencerne til det. Det er vores og christiansborgpolitikernes ansvar, at lærerne har kompetencerne".

Venstre og DLF afholder konference om resurser og kvalitet

Hun blev støttet af forskningschef i den borgerlige-liberale tænketank CEPOS Henrik Christoffersen. Han mente, at test i dag bruges helt forkert.

"Det er solidt materiale, der findes. Men disse målinger og målingsresultater bruges i hovedregel ikke til noget som helst", sagde han.

DLF: Nationale test rykker ikke

Men sådan er det ikke, sagde næstformand i DLF Dorte Lange.

"Der er masser af pædagogiske test i den danske folkeskole, som bliver brugt hver eneste dag. Danske Skolelevers organisation lavede en undersøgelse, der viste, at danske skoleelever bliver testet næsten allermest i verden. Jeg taler ikke om de nationale test, som et pædagogisk redskab, for det er de ikke. De nationale test er en et rangeringsværktøj, som læreren kunne lave inden testen, for lærerne bliver meget sjældent overraskede. Men de pædagogiske prøver der bliver lavet, de bliver brugt". 

Powered by Labrador CMS