Sådan blev fødselsdagsgæsterne mødt foran Nørrebro Teater, hvor NTS-Centeret fejrede 5 års fødselsdag

Professor: Naturfagene skal være almendannende

NTS-Centeret skal være kittet, der samler naturfagsaktiviteterne, sagde direktør for centeret Lene Beck Mikkelsen, da NTS-Centeret i går inviterede til fem års fødselsdag. Naturfagene skal være almendannende og fremme elevernes undren, lød det fra professor.

Publiceret
Astronaut Andreas Mogensen sammen med skoleelever fra Unge Forskere. I forbindelse med Rumrejsen 2015 vil der være forskellige undervisningsforløb, man kan følge.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I fem år har NTS-Centeret eksisteret og arbejdet med netværk og naturfaglige fællesskaber. Det blev oprettet i 2009 for at fremme en national strategi for natur, teknik og sundhed i danske uddannelser, og det er der stadig god brug for, lød det i talerne ved fødselsdagen, der blev fejret på Nørrebro Teater i København med paneldebat, talere og workshops.

Det er stadig en stor udfordring for naturfagene at få ordentlig fat i de store elevskarer, de mange lærerstuderende og lærere. Og det er selv om for eksempel klimaproblemer og konsekvenser ved genmanipulation er nogle af de allervigtigste spørgsmål i samfundet, som borgerne skal kunne forstå og tage stilling til, som det blev sagt i paneldebatten.

Skal lære kritisk tænkning

Naturfagene skal netop være almendannende, understregede den norske professor i naturfagsdidaktik Svein Sjøberg i sin fødselsdagstale.

"Naturfagene i folkeskolen har ikke som formål at rekruttere forskere og ingeniører. De skal være almendannende for eleverne og give kundskaber, erfaringer, holdninger og interesser, som forbliver varige. Naturfagene skal fremme engagement, undren og glæde. Dét er det vigtige for de cirka 90 procent af eleverne, der ikke skal fortsætte med at arbejde med naturfagene", sagde Svein Sjøberg.

Eleverne skal lære kritisk tænkning, de skal lære at skelne mellem videnskab og bluff.

"Det er vigtigt, at videnskaben ikke ændrer sig efter tendenser og politiske strømninger. Videnskaben skal være stabil og pålidelig", sagde Svein Sjøberg.

Han rundede også hele Pisa-debatten og opfordrede til, at man ser mere kritisk på, hvad man rent faktisk kan få ud af Pisa-undersøgelserne.

"OECD's Pisa-projekt har forandret norsk skole dramatisk - og det samme ses i Danmark. Det er Pisa, der lægger præmissen for skolepolitikken. Man ser ikke bare på ranking - hvor et land ligger i testscoren - men bruger Pisa i hele skolepolitikken", sagde Svein Sjøberg.

Han viste resultater fra Pisa i naturfag, hvor eleverne i Finland scorer højt i testen, men samtidig viser Pisa, at deres engagement og interesse for naturfagene er meget lav.

"De lande, hvor eleverne aldrig bruger naturfagsmetoder, de vinder i Pisa-testen.  De lande, der bruger elevaktive metoder i undervisningen, har dårligere Pisa-resultater. Og hvor Pisa-vinderen Finland bruger meget lidt it i undervisningen, så hører vi politikere i Norge, der siger, at eleverne må bruge mere it i skolen, så de kan blive bedre i Pisa-testen. Det hænger slet ikke sammen, men viser, hvordan Pisa-testen bruges", fremhævede han.

Rumrejsen 2015 i undervisningen

I paneldebatten efterlyste deltagerne - et par folketingspolitikere, Dansk Industri, Eksperimentariets direktør og en uddannelseschef på et gymnasium, hvordan naturfagene bliver prioriteret og styrket, så eleverne vil opleve dem lige så vigtige som fagene dansk, matematik og engelsk.

Naturfagene er dybt undervurderet, lød det. Næsten ingen søger penge til naturfagsprojekter, og det kniber ikke bare med at få interesseret eleverne i naturfagene, også de lærerstuderende mangler interessen, ligesom der kun er få uddannede lærere til at varetage naturfagene. Der er stadig brug for fokus på naturfagene og det, de kan give eleverne.

NTS-Centeret og deres samarbejdspartnere bruger derfor også rumrejsen 2015 med Danmarks første astronaut Andreas Mogensen til at sætte undervisningsaktiviteter i gang . På fem års fødselsdagen udsendte de en pressemeddelelse, der handlede om, at Andreas Mogensen skal være med til at skabe begejstring for rumfart og naturvidenskab ved en formidlingsindsats til 6,5 millioner kroner primært fra Lundbeckfonden og Nordea-fonden, mens Ellehammerfonden og Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter med mindre beløb.

Den danske astronaut vil besøge skoler i hele landet, der bliver lærerkurser og events på sciencecentre i landet i forbindelse med hans opsendelsen ti dage til Den Internationale Rumstation ISS.

"Jeg er rigtig glad for, at vi nu med fondsstøtte og ministeriel støtte får mulighed for at realisere vores drøm om at gøre rummissionen til en central begivenhed, der kan samle interessen om naturvidenskab og rumfart for elever i hele landet", siger direktør i NTS-Centeret Lene Beck Mikkelsen.

Se mere om Rumrejsen 2015 via link til højre for artiklen

Powered by Labrador CMS