Da Nanna Gerner-Rasmussen deltog i projekt "Forældre som resurse" på Professionshøjskolen Lillebælt, blev hendes nysgerrighed skærpet i forhold til skole-hjem-samarbejdet. I et forældreinterview fra projektet så hun, at der ligger et ocean af store og små forventninger, og hun blev klar over, at de forældre, der var blevet interviewet, tilhører en resursestærk gruppe. »Mine praktikoplevelser har sat tanker i gang om skole-hjem-samarbejdet«, siger Nanna Gerner, som fortæller om Ullerslev Skole, hvor man tilrettelægger en individualiseret form for skole-hjem-samarbejde i forhold til forældre, som ikke syntes at magte samarbejdet - eller ikke ønsker at samarbejde med skolen. Skolen har derfor oprettet en særlig inklusionslærerstilling, der fungerer som en individualiseret hjælp til udsatte forældre.»Hvilke behov og forventninger til skole-hjem-samarbejdet udtrykkes i mit empiriske materiale, og hvilke dilemmaer kan iagttages i forhold til almen- og specialpædagogiske lærerkompetencer inden for skole-hjem-samarbejdet med forældre i udsatte positioner,« spørger Nanna Ager Gerner-Rasmussen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved Professionshøjskolen Lillebælt. »Til at analysere min empiri anvendte jeg den narrative teori og identificerede herved fortællinger, som viser en mangfoldighed af forventninger og behov i forhold til lærerprofessionen i skole-hjem-samarbejdet,« fortæller hun »Ansvarsspillet samt begrebet om double-bind viste en kompleksitet samt nogle tvetydigheder i forhold til det ansvar, som forældrene i dag bliver bedt om at tage,« skriver hun i sin konklusion. »Min empiri fra inklusionslærerinterviewet viste mig, at der findes nogle behov for rammesætning og hjælp til at være forældre. Det behov har jeg forsøgt at forstå med begrebet om eksekutive vanskeligheder.« Analysen af mit materiale stillede jeg derefter op over for lærerprofessionen. I min problemformulering spurgte jeg til lærerkompetencer og specialpædagogiske kompetencer kunne ses som en mulighed for læreren i arbejdet med forældre i udsatte positioner. Mit projekt kan give et billede af, at både den refleksive kompetence, som er beskrevet i det almenpædagogiske, og de specialpædagogiske kompetencer, som er beskrevet i den specialpædagogiske tilgang, kan være en fordring til lærerprofessionen, siger Nanna Gerner. Som lærer skal man træffe mange valg, og der er mange dilemmaer i spil. Arbejdet med projektet har gjort det klart for hende, at en af de vigtigste kompetencer som lærer er hele tiden at kunne forholde sig til, at man bevæger sig i diskursivt felt. »Jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg som kommende lærer på nogle områder må være eksplicit i min tilgang til skole-hjem-samarbejde, velvidende at jeg risikerer at begrænse nogens frihed,« siger hun. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Udsatte forældre i et aktørperspektiv