Moderaterne, er har stået i spidsen for regeringen siden 2006, spillede i sin valgkampagne på frygten for, at den rødgrønne blok ville afskaffe det frie skolevalg. Det er dog kun det mest venstreorienterede parti, Vänsterpartiet, der har lagt op til at indskrænke forældrenes frie skolevalg, og det bliver derfor næppe afskaffet, vurderer en ekspert

Skolen afgjorde det svenske valg

Sverige har slået OECD-rekord i Pisa-nedtur, og krisen for svensk skole har fyldt meget i valgkampen. En valglokalemåling viser, at spørgsmål om skolen har været af meget stor betydning for krydset hos 60 procent af de adspurgte. Hvad den rød-grønne sejr betyder for skolen er endnu uklart.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sverige: Dårligste Pisa-udvikling i OECD

Alt tyder på, at en rød-grøn mindretalsregering tager over efter otte år med blå blok. Den svenske riksdags største parti Socialdemokraterne og deres grønne samarbejdspartner Miljöpartiet har først og fremmest lagt op til en pause i reformræset. Miljöpartiet har desuden markeret sig med store lønløfter til lærerne, men selvom Socialdemokraterne er enige i, at lærerlønnen er lav og lærerjobbet mangler status, vil de overlade det til parterne - kommunerne og lærerne selv - at forhandle løn.

Et stort emne i Sverige er verdens mest liberale friskolelovgivning, som siden 1993 har gjort det muligt for aktieselskaber at drive private skoler for skattekroner  og trække overskud ud til aktionærerne. Kun det mest venstreorienterede parti i Riksdagen, Vänsterpariet, som også forventes at blive en del af den nye regering, har for alvor lagt op til et opgør med denne politik.

I Sverige er skolen big business

"Profit i velfærdsydelser er et Vänsterparti-kernespørgsmål, så vi kan vente os hårde forhandlinger og indskrænkninger i mulighederne for at drive friskoler med profit. Når det gælder det frie skolevalg, tror jeg, det er usandsynligt, at Vänsterpartiet får sit krav om en afskaffelse igennem", siger lektor i statsvidenskab Jenny Madestam til skolvärlden.se 

Fagbladet Folkeskolen bringer i næste uge et stort tema om skolenedturen i Sverige og ikke mindst om, hvad vi i Danmark kan lære af nabolandets erfaringer.

Læs mere

skolvärlden.se

SVT's valglokalemåling