Tina Græsdal Larsen har en vision for undervisning med en dialogisk tilgang. Som lærer håber hun »at kunne etablere en undervisning, hvor eleverne oplever at kunne lære af og med hinanden, og hvor elevernes forskellige tilgange til det at læse og forstå litteratur ikke er en hindring for at oplevelse, forståelse og mening kan opstå i fællesskab med andre,« skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland. I arbejdet med projektet håber Tina Græsdal, »at blive klogere på, hvilke faktorer der spiller ind, og hvad man som lærer må tage højde for, når man i en digitaliseret og kompleks verden stadig ønsker at fastholde de oplevelser og værdier, der knytter sig til det at læse og fortolke litteratur i fællesskab med andre.« Det har ført hende frem til følgende problemformulering: »Hvordan kan jeg gennem arbejdet med den dialogiske litteratursamtale både tage højde for den enkelte elevs fiktionskompetence samt udvikle et læringsfremmende fortolkningsfællesskab?« Der ligger en særlig værdi i at beskæftige sig med litteratur og især i at læse litteratur i fællesskab med andre, siger Tina Græsdal i sin konklusion. Det forsøger hun at vise ved at henvise til folkeskolens formål, Fælles Mål for dansk, de udfordringer, den enkelte står overfor i samfundet, og ved at pege på de potentialer, som litteraturen besidder. Mening opstår i fællesskab med andre, og det at kommunikere og interagere er eksistentielt for mennesker, siger hun med henvisning til Mikhail Bakhtins forståelse af dialog. »At skabe rum for at eleverne får mulighed for at gå dialog med hinanden om litteratur er derfor med udgangspunkt i Bakhtin nødvendigt for, at eleverne opnår forståelse for det, de læser. At noget bliver verbaliseret er ligeledes vigtigt i Vygotskys forståelse af sproget, som er grundlæggende for vores tænkning og udvikling,« skriver hun. Bakhtins forståelse af flerstemmighed, som kommer til udtryk, når forskellige fortolkninger mødes, er det grundlæggende i den meningsdannende proces og derfor et vigtigt element i en dialogisk litteratursamtale. Men flerstemmighed kræver, at alle elever deltager, og det har Tina Græsdal »stødt på udfordringer ved.« Udfordringerne knytter sig til paradokset om at tage højde for den enkelte, samtidig med at fællesskabet dyrkes og udvikles, fortæller hun. »Jeg har derfor forsøgt at forstå, hvad der er vigtigt at have for øje, for at dette kan lykkes«, siger Tina Græsdal og understreger, at hun godt ved, at hun ikke kan nå frem til en endegyldig løsning.. Olga Dysthes forståelse af det flerstemmige klasserum, som bygger på Bakhtins dialogbegreb, præger i høj grad Tina Græsdals projekt og skal derfor forstås som en del af svaret på problemformuleringens spørgsmål, understreger hun. »Ved at knytte Dysthes tanker om det flerstemmige klasserum til min egen undervisning, samt til den del af empirien, som bestod af elevernes spørgeskemasvar, er jeg kommet frem til, at læreren besidder en særlig vigtig rolle, i forhold til at kvalificere den dialogiske litteratursamtale, hvor der både tages højde for den enkeltes fiktionkompetence og udvikles et læringsfremmende fortolkningsfællesskab.« Læreren skal kunne skabe positive relationer til alle elever og være didaktisk og faglig kompetent, hvis dialogen og flerstemmigheden skal lykkes. Og for at der kan finde læring sted, kræver det, at der er tillid mellem dem, der indgår i dialogen, fremhæver hun. Af spørgeskemasvarene fremgår det, at nogle elever opfatter den dialogiske litteratursamtale som et sted, hvor man enten kan svare forkert eller rigtigt. Derfor må læreren i undervisningen stille spørgsmål, som tager udgangspunkt i de tanker og refleksioner, som den enkelte har gjort sig. Spørgsmålene må være autentiske, og det er vigtigt at værdsætte elevernes svar, så den enkelte får mulighed for at deltage i den litterære samtale uden at skulle forholde sig til rigtige og forkerte svar. Ved at stille autentiske spørgsmål tager læreren udgangspunkt i elevens tanker, og fiktionskompetencen udvikles ved at stille spørgsmål, som kræver fortolkning og uddybning. »At være autentisk indebærer, at man både er etisk og teknisk god, hvilket derfor både går i tråd med de lærerkompetencer, som Dysthe peger på, og med de tre kompetencer, som Dansk Clearinghouse i deres undersøgelser er kommet frem til, at enhver lærer må besidde.« En vigtig afsluttende pointe og konklusion er, »at dialog nødvendigvis må være en kontinuerlig del af al undervisning som led i at skabe en samtalekultur i klassen, hvor tillid til andre samt til egne evner udvikles,« skriver Tina Græsdal Larsen. »Indledningsvist citerede jeg Olga Dysthe for at forstå, hvorledes lærerens syn på kundskaber og læring har indvirkning på alt det, der sker i undervisningen med eleverne. Derfor er det en vigtig pointe, at den dialogiske litteratursamtale ikke kvalificeres uden, at der arbejdes kontinuerligt med dialog i alle andre facetter af undervisningen.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Dialogisk litteratursamtale - i et læringsfremmende fortolkningsfællesskab